Hvert år kårer forskellige magasiner og ordbøger “årets ord”, hvilket som regel er et udtryk eller et ord, som var meget populært det pågældende år. I 2017 pegede den anerkendte ordbog, Collins Dictionary, på ‘fake news’ som årets ord. Ifølge ordbogen blev udtrykket således brugt 365 % mere i 2017 end i 2016.

Men hvad er fake news? Der findes forskellige definitioner af begrebet. Collins Dictionary definerer fake news som falsk information, der typisk har fokus på noget sensationelt, og som er forklædt som nyheder. Et eksempel kunne være en artikel, der fortæller, at ingen indvandre i Danmark har formået at lære dansk de første fem år, de har været i Danmark. Det passer naturligvis ikke, men fordi artiklen ser relativt pålidelig ud, tror mange borgere alligevel på dens indhold. 

Særligt de senere år er fake news begyndt at blive en meget debatteret del af mediebilledet. Sociale medier har givet en platform, som ikke var tilstede før, og fake news ser ud til at trives særligt godt netop dér.

Personerne bag fake news har typisk en interesse, som de forsøger at fremme igennem spredningen af falsk information. Det kan eksempelvis være højrenationale personer, som skriver falske, negative nyheder om EU for at få befolkningen i det pågældende land til at være kritiske over for EU. 

Samtidig kan alle dele information på sociale medier – modsat hos de traditionelle medier – hvilket har gjort det nemmere for folk at sprede fake news. Læg dertil at mange borgere får deres information igennem sociale medier. De to faktorer har gjort fake news til så alvorligt et fænomen, at man de senere år har fundet det nødvendigt at bekæmpe fake news fra statens side.

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan man rundt omkring i samfundet er blevet mere opmærksom på fake news. Man ser flere kampagner, der forsøger at informere borgerne om, hvordan man genkender fake news. 

Når man taler om, at mange borgere får deres nyheder fra sociale medier, skal det ikke forstås som, at det er facebookopslag fra venner og andre bekendte. Men mange får eksempelvis nyheder fra Facebook ved at scrolle igennem startsiden. Her popper der ofte artikler op fra diverse medier så som Ekstra Bladet og BT, som man kan klikke ind på.

Også videoer er særlig populært, hvor man pludselig på sin startside finder en video, der forklarer, hvordan Ugandas præsident undertrykker sin befolkning eller noget andet. Selvom folk sjældent kender personerne, der står bag videoen, og deres kilder, så virker videoerne og nyhederne alligevel ganske troværdige, hvilket får mange til at tro på indholdet. 

Udviklingen, hvor flere borgere får deres information igennem sociale medier, har ført til, at mange folk lever i det, man kalder ‘informationsbobler’. 

For at forstå hvad der menes med informationsbobler, er det nødvendigt at forstå, hvordan indholdet på sociale medier bliver bestemt. Hvis din ven og dig logger på Facebook, Instagram eller noget tredje, så ser jeres indhold ikke ens ud. Dels er det selvfølgelig betinget af hvem, I følger eller er venner med. Men der er også en anden faktor, der spiller ind. De forskellige sociale medier sørger nemlig for, at der er indhold på din side, som passer til dig. Det gør de ved at registrere hvilke artikler, du klikker ind på, hvilke videoer der får dig til at stoppe op og ikke mindst hvilket indhold du bare scroller forbi. På den måde er indholdet tilpasset dine interesser.

Det kan umiddelbart virke ganske fint med tilpasset indhold, men det har også konsekvenser. Hvis Facebook registrerer, at du ikke klikker ind på nyheder, der kritiserer den nuværende regering, men derimod altid læser nyheder, hvor der står noget godt om den nuværende regering, så vil de automatisk begynde at tilpasse indholdet, så du primært møder positive artikler om den nuværende regering på din startside. Det er jo det, du gerne vil læse!

Problemet er, at folk på den måde sjældent møder information, der bryder med deres egne holdninger. I stedet bliver de konstant bekræftet i deres holdninger. I forhold til eksemplet med holdningen til den nuværende regering, ville det se sådan ud:

1. Du kan lide den nuværende regering.
2. Du læser flest artikler, der taler positivt om den nuværende regering.
3. Du begynder nu udelukkende at møde artikler på sociale medier, der roser den nuværende regering
4. Du vil fortsat have samme holdning til den nuværende regering

I eksemplet ovenfor vil personen formentlig ikke ændre holdning på trods af, at den nuværende regering roder sig ud i noget politisk møjvejr. Personen læser jo ikke de artikler, der omtaler det. Derfor taler man om, at sociale medier har medbragt ‘informationsbobler’, hvor hver person lever i sin egen lille boble og ikke møder information, som går imod personens holdninger.