Medier kan være mange ting. Generelt taler man dog om, at et medie er et kommunikationsmiddel, som bringer et budskab til en større gruppe mennesker.

Der findes mange typer af medier så som underholdningsmedier og nyhedsmedier. Særligt sidstenævnte er vigtige at forstå, da de styrer, hvad vi som borgere får af information om samfundet. Nyhedsmedier kan naturligvis ikke skrive om alt, der sker, og de må derfor udvælge de nyheder, som ifølge dem er særligt relevante for deres læsere.

Hvordan vælger medierne så, om et emne eller en nyhed er værd at skrive om? Det gør de bl.a. ud fra det, man kalder nyhedskriterierne. En nyhed eller et emne skal gerne opfylde mindst ét af nyhedskriterierne, før en journalist vælger at kaste sig over historien. Man taler i den sammenhæng om fem nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. 

Nyhedskriterierne siger altså, at en nyhed eller et emne skal opfylde mindst ét af følgende kriterier:

  • Aktualitet: Nyheden berører et emne, som der tales meget om i samfundet.
  • Væsentlighed: Nyheden har en stor betydning for mange mennesker.
  • Identifikation: Læseren kan se sig selv i historien.
  • Sensation: Nyheden chokerer på en eller anden måde.
  • Konflikt: Nyheden indeholder to eller flere personer/organisationer/lande eller noget fjerde, som er uenige eller decideret vrede på hinanden.

Hvorfor skal en nyhed gerne opfylde mindst ét af disse kriterier? Svaret er meget simpelt: Det er det, der interesser os som læsere. Det hjælper jo ikke meget, hvis et medie skriver nyheder, som ingen gider læse. Forestil dig at se en artikel på nettet med titlen “I Middelalderen spiste man også æbler”. En sådan artikel lever ikke op til et eneste af nyhedskriterierne, og du ville nok heller ikke gide læse den. Derfor fungerer nyhedskriterierne som pejlemærke for journalister til at sikre, at de skriver om noget, der interesserer deres læsere.

Det er vigtigt for medierne, at deres nyheder bliver læst/set/hørt. Ellers er de som medie ikke meget værd og vil formentlig gå nedenom og hjem ret hurtigt. Det betyder dog ikke, at et medie behøver at nå ud til alle borgere. Der findes flere lokalaviser og tv-kanaler, som primært henvender sig til borgerne i lokalmiljøet. 

På nettet kan man dog som medie hurtigt få en høj værdi, hvis folk læser ens artikler meget. Det medfører bl.a., at firmaer vil betale mere for at få reklamer ind på mediets side. Derfor er der nogle medier, som har det med at skrive ‘clickbaits’. En artikel kaldes clickbait, hvis den “snyder” sin læser til at klikke ind på den. Et eksempel på en clickbait-artikel kunne være en artikel med overskriften “Så mange mennesker dør, fordi de skræller bananen forkert”.

Det viser sig ofte, at nyheden ikke er lige så voldsom, som overskriften ellers lægger op til. På den måde lokker nogle medier folk til at klikke ind på deres artikler ved hjælp af meget dramatiske overskrifter.

Hovedpointer:

(1) Nyheder vælges typisk ud efter, hvorvidt de opfylder mindst et af nyhedskriterierne.

(2) Der er fem nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.

(3) Clickbait er en betegnelse for nyheder, som med en dramatisk eller fængende overskrift lokker folk til at klikke ind på artiklen, selvom indholdet så viser sig at være relativt uinteressant.

Centrale begreber:

Nyhedskriterier

Clickbait