D et er en grundlæggende del af det danske samfund, at vi træffer beslutninger ‘demokratisk’. Hvad man forstår ved en ‘demokratisk beslutning’ kan dog være vidt forskellige ting. Man skelner oftest mellem beslutninger truffet gennem direkte demokrati og repræsentativt demokrati.

I direkte demokrati er alle involverede med til at tage beslutningen. Direkte demokrati findes mange steder i samfundet, og det er det, vi eksempelvis kender fra finalen i X-factor. Her er alle seere ligestillede, og det er udelukkende seernes stemmer, der afgør hvem af finalisterne, der ender med at vinde hele konkurrencen. I et direkte demokrati kan man altså altid være aktiv og få indflydelse på beslutningen, men hvis man ikke har tid eller overskud, så ender man helt uden medbestemmelse.

Repræsentativt demokrati er en anden måde at træffe beslutninger på i demokratiet. Her vælges nogle personer ud, som træffer beslutningerne på vegne af alle de involverede personer.

Som eksempel kan vi se på bydelen Harlem i New York, som er kendt for at have nogle rivaliserende grupper. Vi kan forestille os, at to af disse grupper en dag møder hinanden på en basketballbane og skal blive enige om, hvem der har ret til at bruge den. Reglen er, at hver gruppe vælger én person, som skal spille en-mod-en mod den anden gruppes person, og vinderen får banen.

Her er der tale om repræsentativt demokrati. Hver gruppe vælger én person til at repræsentere dem i beslutningsprocessen (i dette tilfælde kampen mellem de to udvalgte). Hvorfor har de gjort det? For det første kan det være en fordel at lade sin bedste spiller dyste, fordi han er bedre til at træffe beslutninger i basketball – altså overlader man ansvaret til den person, som er mest vidende/dygtig inden for området. For det andet kan det blive ganske besværligt, hvis hele gruppen skal blive enige om, hvordan man skal spille. Derfor er det bedre at lade den enkelte person træffe beslutningerne på vegne af gruppen.
Direkte demokrati og repræsentativt demokrati udelukker dog ikke hinanden. Man kan sagtens have en beslutningsprocess, som indeholder elementer af både direkte og repræsentativt demokrati.

Når der skal holdes en fest i en gymnasieklasse, bliver datoen for festen ofte vedtaget igennem direkte demokrati. Den dato, hvor der er flest, der kan, bliver datoen for festen. Men når der skal bestemmes tema, snacks og lignende ting til festen, så vælger man ofte nogle personer, som står for dette. På den måde benytter man også repræsentativt demokrati.

Festen bliver altså både formet igennem direkte og repræsentativt demokrati, fordi nogle beslutninger giver bedst mening at træffe i fællesskab, mens andre beslutninger giver bedst mening at lade få personer være ansvarlige for at træffe.

Hovedpointer:

(1) Demokratiske beslutninger kan tages på flere måder.

(2) I direkte demokrati er alle involverede med til at tage beslutningen.

(3) I repræsentativt demokrati vælges en mindre gruppe personer til at træffe beslutning på alles vegne.

Centrale begreber:

Direkte demokrati

Repræsentativt demokrati