En styreform beskriver, hvordan et samfund er skruet sammen politisk. I ethvert samfund er der nogle regler – både skrevne og uskrevne – om hvem, der er ansvarlige for at tage landets beslutninger, hvordan disse beslutninger træffes og hvilke rettigheder de almene borgere har. Tilsammen udgør disse grundlæggende aspekter af et samfund dets styreform.

Det er ikke altid lige nemt at vurdere, hvilken styreform et land har. Et land som Kina kalder eksempelvis sig selv demokratisk, selvom meget tyder på, at det er få ting som Kina og demokratiet har til fælles. Når man skal vurdere et lands styreform, er det derfor en stor hjælp, hvis man kender til de forskellige styreformers grundlæggende træk. 

For at en styreform kan vurderes som demokratisk, peger man ofte på to ting som afgørende: Der afholdes regelmæssige valg i landet, og borgerne har nogle almene rettigheder så som ytringsfrihed og retten til privatliv. Hvis disse to ting gør sig gældende, kan man tale om en styreform, der i hvert fald indeholder elementer af demokrati. 

Ser man på det danske samfund, så afholder vi folketingsvalg hvert fjerde år, mens at alle borgere har ytringsfrihed, religionsfrihed, retten til privatliv og mange andre rettigheder. Altså tyder meget på, at den danske styreform er demokratisk. 

Demokrati er dog langt fra den eneste styreform, et land kan have. Det ville blive en meget lang tekst, hvis alle typer af styreformer skulle nævnes, men blandt de mest kendte finder man diktatur og teokrati. 

I et diktatur er det én person, som har magten. Dikatoren står ikke til ansvar over for andre og træffer alle politiske beslutninger modsat i demokratiet, hvor politikerne, der træffer beslutninger, står til ansvar over for befolkningen hver gang, der afholdes valg. 

Diktatoren har ofte ikke nogen interesse i at blive kritiseret, og derfor har borgerne sjældent mange rettigheder i et diktatur. Hvis der er én person, som sidder med magten, og ting som ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til privatliv ikke er til stede i et land, tyder det altså på diktatur.

Teokrati er derimod en styreform, hvor magten siges at ligge hos Gud eller en anden religiøs figur. Samfundet bliver regeret af præster, profeter eller lignende, da de har den nærmeste kontakt med Gud, og der regeres efter religiøse principper, som man eksempelvis finder i Biblen eller Koranen. 

Hovedpointer:

(1) En styreform beskriver, hvordan beslutninger vedtages, hvem der vedtager dem og hvilke rettigheder borgerne har.

(2) Demokrati som styreform indebærer, at der afholdes regelmæssige valg, og at borgerne har nogle basale rettigheder.

(3) Diktatur er en styreform, hvor én person sidder med magten, og borgerne sjældent har mange rettigheder.

(4) Teokrati er en styreform, hvor magten ligger hos Gud, og landet derfor regeres af præster, profeter eller lignende.

Centrale begreber:

Styreformer

Demokrati

Diktatur

Teokrati