M ange demokratier i verden er opbygget efter princippet om ‘magtens tredeling’, som stammer fra den franske filosof Charles Montesquieu (1689-1755). Danmark er ét af demokratierne, hvor magten er delt i de tre instanser: Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.

Den lovgivende magt er i Danmark Folketinget. Det er dem, som vedtager alle love. I Danmark sidder der 179 medlemmer i Folketinget, og det kræver bare et simpelt flertal (altså bare lige akkurat over halvdelen) for at gennemføre lovgivning. De 179 folketingsmedlemmer er fordelt udover mange forskellige partier (og 4 mandater til Grønland og Færøerne), og der er derfor i teorien mange forskellige kombinationsmuligheder for at et lovforslag får 90 ‘ja’-stemmer.

Tallene i figuren viser, hvor mange personer/mandater hvert parti har i Folketinget (folketingsvalg 2019)

Den udøvende magt ligger hos regeringen. Det er regeringens ansvar, at Folketingets lovgivning bliver ført ud i virkeligheden. Regeringen består af en statsminister og en række understående ministre. Antallet af ministerier afhænger af statsministerens ønsker.

Ministrene kan dog ikke selv løbe rundt i hele landet og sikre, at lovgivningen bliver overholdt. Den udøvende magt består derfor også, af det man kalder for ‘statsadministrationen’. Statsadministrationen består af offentligt ansatte, hvis hovedansvar er, at en bestemt lovgivning udføres korrekt i praksis.

Den dømmende magt er den sidste del af magtens tredeling. I Danmark er det domstolene, der er den dømmende magt. Domstolene har ansvaret for at dømme de personer, der overtræder lovgivningen fra Folketinget. Dommerne kan dog ikke bare helt selv bestemme, hvad straffen skal være. Strafferammerne er i sig selv bestemt af lovgivning fra Folketinget.

Domstolene har dog ofte et interval, de kan dømme inden for. Ifølge straffelovens paragraf 241 giver et uagtsomt manddrab eksempelvis 8 måneders fængsel, men med mulighed for straf på helt op til 8 år under særlige omstændigheder. Det er altså domstolenes ansvar først og fremmest at vurdere, under hvilken lovgivning en forbrydelse bør dømmes, og derefter om der er noget, som har gjort forbrydelsen særligt ‘slem’.

Hovedpointer:

(1) I Danmark er magten tredelt.

(2) Den lovgivende magt laver lovene, og i Danmark er det Folketinget.

(3) Den udøvende magt er dem, der har ansvaret for at lovene bliver overholdt, og i Danmark er det regeringen.

(4) Den dømmende magt er dem, der dømmer de personer, som ikke overholder lovene, og i Danmark er det domstolene.

Centrale begreber:

Magtens tredeling

Lovgivende magt

Udøvende magt

Dømmende magt