Har du nogensinde overvejet på vej ned til bageren i frikvateret, hvad der sker med pengene, efter du har betalt? Hvad bruger bageren de penge på, som du og alle andre lækkersultne kunder langer over disken?

Beholder bageren selv alle pengene i al evighed? Svaret er selvfølgelig nej! Penge løber rundt i et stort kredsløb. Her kommer de rundt til mange forskellige personer, virksomheder og endda staten. Undervejs skifter pengene hænder rigtig mange gange, og måske ender de igen i dine hænder, hvor du bruger dem til at købe ind til aftensmad denne gang.

 

I løbet af sit liv har en pengeseddel mange forskellige ejere. Det kan både være private personer (også kaldet husholdninger), virksomheder, banker og den offentlige sektor, som pengesedlen kommer i kontakt med.

Mange personer får nemlig deres penge fra virksomheder. Eksempelvis får dine forældre løn, når de går på arbejde, eller måske får du også selv løn for dit fritidsjob. Noget af din og dine forældres løn skal dog betales i skat til staten (den offentlige sektor). På den måde går der penge fra personer til det offentlige.

Når din familie har betalt skat af deres penge, kan I bruge resten på at købe varer hos virksomheder som fx mad, sko eller benzin til bilen. Mange familier bruger dog ikke alle deres penge, men sætter dem i stedet i banken som familiens opsparing.

Banken får ikke kun penge fra din og mange andre familier. Både staten og virksomheder sætter også deres penge i banken. En del af alle de penge, du og dine venner bruger på kager, sætter bageren i banken. Så bruger han dem senere, hvor han har mere brug for dem. Modsat låner dine forældre penge i banken, hvis de skal købe et nyt hus, ligesom din bager også kan låne penge, hvis han skal have en ny ovn.  

Ser vi nærmere på bageren, sker der det, at når du køber kager i bageren, får bageren dine penge. En del af disse penge bruger han til at betale de personer, der laver og sælger kagerne for ham. Udover løn til sine ansatte skal bageren også betale for mel og andre ingredienser til sine kager. Når bageren har betalt alt dette, står han tilbage med en mængde penge. Dette betegnes som bagerens overskud. Bageren (og virksomheder generelt) får dog ikke lov til at beholde hele overskuddet selv. Ligesom dine forældre skal han også betale skat til det offentlige. 

 Den offentlige sektor får altså både penge fra virksomheder og husholdningerne i form af skatter. Man kan spørge sig selv, om staten så bare beholder alle disse penge? Igen er svaret selvfølgelig nej. Den offentlige sektor køber også varer af virksomhederne. Hvis der eksempelvis skal bygges en ny skole, skal håndværkerne have løn, og byggematerialerne skal købes. Men også familierne får penge fra staten. Det offentlige giver bl.a. dine forældre penge hver måned, fordi de har børn – også kaldet børnechecken. Staten giver også penge til folk, som ikke kan finde et arbejde, så de har råd til at købe mad og et sted at bo.

Hovedpointer:

(1) Det økonomiske kredsløb viser, hvordan pengene sendes rundt mellem husholdningerne, virksomhederne, bankerne og den offentlige sektor.

(2) Husholdningerne får løn af virksomhederne og overførsler fra det offentlige. Modsat opsparer de penge i banken og køber varer af virksomheder.

(3) Virksomhederne får penge, når de sælger varer til husholdninger og det offentlige.  Modsat betaler virksomheder løn og skat.

(4) Bankerne låner penge ud til husholdningerne, virksomhederne og det offentlige. De får dog også penge ind, når man sparer sine penge op.

(5) Det offentlige får skatter af husholdningerne og virksomhedernes overskud. Modsat støtter det offentlige personer uden arbejde og køber varer hos virksomheder.

Centrale begreber:

Det økonomiske kredløb

Husholdninger

Virksomheder

Den offentlige sektor

Banker