Den Europæiske Union fik sin start i 1952. Europa var stadig ved at slikke sine sår efter 2. Verdenskrigs slutning i 1945, da Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg gik sammen om at forme Kul- og Stålunionen, som viste sig at blive forløberen for EU.

Formålet med unionen var at skabe fred i et Europa, der havde oplevet to verdenskrige på under 40 år. Dette forsøgte man at gøre igennem det, man kalder ‘økonomisk interdependens’.

De økonomiske aftaler mellem medlemslandene sikrede freden og viste sig også at give økonomiske gevinster, hvilket fik landene til i 1958 at udvide samarbejdet og omdøbe unionens navn til EF (Det Europæiske Fællesskab).

Forestil dig nu, at dine venner har oprettet en fælleschat, hvor de laver aftaler om at ses efter skole. Du er ikke med i chatten og er derfor ikke en del af de aftaler, som de laver. Lige pludselig er du ikke længere en del af fællesskabet og går glip af en masse ting.

Sådan havde mange af de europæiske lande, som ikke var med i EF, det. Derfor gjorde de andre europæiske lande det samme, som du ville gøre med dine venner: Anmodede om at blive del af chatten.

I 1993 var antallet af medlemslande i EF nået op på tolv, og unionen ændrede navn fra EF til EU, som vi kender det i dag.

I 2016 var antallet af EU-medlemslande oppe på 28 – flere end nogensinde før. Men til de flestes overraskelse blev resultatet af en folkeafstemning i Storbritannien samme år, at de valgte at trække sig ud af EU (også kaldet Brexit – British Exit). Storbritannien er nu i gang med forhandle med EU om, hvordan landet trækker sig ud.

David Cameron var den britiske premierminister, som valgte at holde folkeafstemningen. Resulatet var dog ikke, hvad han havde håbet på, og han valgte derfor at gå af efter afstemningen.

For EU kan Brexit vise sig at være farlig for det fremtidige samarbejde, men det kan også være, at det styrker det. Det afhænger af, hvordan de tilbageværende lande opfatter situationen.

Hvis én person i klassen bestemmer sig for at skifte skole, kan man forestille sig, at der sker en af to ting:

  • Enten opdager de tilbageværende elever, at eleven, der skiftede, har det rigtig godt på sin nye skole. Derfor vil flere elever også overveje at flytte skole.
  • Eller også opdager eleverne, at den her persons flytning har gjort klassen meget mere velfungerende, og derfor har de tilbageværende elever meget mere lyst til at være sammen.

Det samme, siger man, kan være tilfældet med Brexit. Det kan vise sig, at flere lande får lyst til at melde sig ud, men det kan også vise sig, at samarbejdet styrkes yderligere, nu hvor Storbritannien har valgt at forlade samarbejdet. Storbritannien har nemlig ikke været det nemmeste land at samarbejde med i EU.

Hovedpointer:

(1) EU blev stiftet i 1953 af Frankrig, Italien, Vesttyskland, Belgien, Holland og Luxembourg under navnet ‘Kul- og Stålunionen’.

(2) EU blev stiftet som et forsøg på at sikre fred igennem økonomisk samarbejde.

(3) Kul- og Stålunionien ændrede navn til EF i 1958 og til EU i 1993, efter at flere lande kom ind i fællesskabet.

(4) Brexit (British Exit/britisk exit) skete i 2016, da Storbritannien valgte at forlade EU.

Centrale begreber:

Kul- og Stålunionen

Interdependens

EF (Det Europæiske Fællesskab)

Brexit