EU og Danmark
Når EU udvikler sit samarbejde, sker det igennem det, der kaldes EU-traktater. De fungerer som EU’s forfatning, ligesom grundloven gør for Danmark, og sætter rammerne for, hvad samarbejdet i unionen indebærer, og ikke mindst hvilke lande der er med i samarbejdet. Alle medlemslande skal underskrive en traktat, før den kan træde i kraft.
Den første EU-traktat blev underskrevet i 1952 og skabte grundlaget for Kul- og Stålunionen. Sidenhen har EU vedtaget adskillige traktater.
EU’s områder har altså udviklet sig i takt med, at medlemslandene har underskrevet traktater, som har givet EU flere områder at lovgive på.
Et af de største områder, som EU varetager, er landbruget. I 1962 blev landene i EF (som det hed dengang) enige om at lave en fælles landbrugspolitik.
Det grundlæggende princip i landbrugspolitikken er, at EU giver tilskud til landbrug i de europæiske medlemslande, så priserne på fødevarer ikke bliver alt for dyre, mens at det stadig kan betale sig for landmænd at dyrke deres varer.
Dette kaldes også landbrugsstøtten og er forblevet et af EU’s store ansvarsområder siden indførelsen. I 1970’erne udgjorde landbrugsstøtten omkring 70% af EU’s samlede budget. Det er sidenhen faldet til cirka det halve.
Et af EU’s andre kerneområder er det indre marked. Siden starten på EU i 1952 har man forsøgt at gøre landegrænserne mindre hæmmende for samarbejdet. Derfor indførte man i 1993 det, man kalder den frie bevægelighed. Dette gælder fri bevægelse for varer, personer, tjenester og kapital.
Det indebærer bl.a., at enhver borger i et EU-land kan arbejde i og/eller flytte til et andet land. Samtidig kan en virksomhed sælge sine varer i alle EU-lande, da EU sørger for, at landene har ens krav til en vares produktion og salg.
Det er netop disse principper, som man omtaler som det indre marked i EU.
Hovedpointer:
(1) EU-traktater definerer rammerne for EU’s politiske arbejde og skal underskrives af alle medlemslandene.
(2) Den fælles landbrugspolitik (også kaldes landbrugsstøtten) handler om at sikre, at det kan betale sig for landmænd i EU at producere fødevarer, mens at prisen ikke bliver tårnhøj for forbrugerne.
(3) Det indre marked håndhæves af EU og handler om at sikre fri bevægelighed på tværs af medlemslandenes grænser.
Centrale begreber:
EU-traktat
Landbrugsstøtten
Det indre marked
Den frie bevægelighed
Klassediskussion 3
EU i hverdagen
EU har faktisk en stor betydning for priserne på almindelige varer så som agurker. Ville det være en god idé, at EU gjorde det lovpligtigt, at supermarkeder skulle skilte med, hvor meget en person sparer takket være EU?
Klassediskussion 4
Landbrugspolitikken?
Selvom den fælles landbrugspolitik gavner EU-landmænd og forbrugere, så gør den det også sværere for lande uden for EU at sælge deres varer til EU. Er det okay, at man hjælper EU-landmændene på bekostning af fx landmænd i Afrika?