Det er ikke altid lige overskueligt at danne sig et overblik over EU’s institutioner. De vigtigste at kende er dog: Europa-Kommissionen, Europa-Parlementet, Ministerrådet og Den Europæiske Unions Domstol. 

Europa-Kommissionen står for at udforme lovforslag i EU, indføre den lovgivning som vedtages og føre kontrol med at medlemslandene implementerer EU-lovgivning korrekt – altså at lovene indføres, som de er tænkt. 

Europa-Kommissionen er inddelt i områder så som “klima og energi”, “landbrug” og “sundhed og fødevaresikkerhed”. Hvert område ledes af en EU-kommissær, lidt ligesom en minister i Danmark leder et ministerium. Kommissærene er udpegede af medlemslandene, hvilket giver 28 kommissære (da der er 28 medlemslande, som hver udpeger en kommissær).

Den danske kommissær, Margrethe Vestager, er ansvarlig for området “konkurrence”. Nedenfor kan du se Margrethe Vestager, tidligere dansk kommissær for området “konkurrence”, forholde sig til det faktum, at kommissærene er fra forskellige lande, samt om man er påvirket af sin nationalitet som kommissær.

En anden vigtig EU-institution er Europa-Parlamentet, hvor der sidder 751 folkevalgte politikere, som er valgt i de forskellige medlemslande. I Danmark stemmer vi om 13 af sæderne, mens de i Tyskland stemmer om 96. Det skyldes, at Tyskland har en større befolkning end Danmark og derfor har ret til flere pladser i Europa-Parlamentet.

De 751 politikere i Europa-Parlamentet grupperer sig i EU-partier: De danske socialdemokrater sidder eksempelvis sammen med socialdemokrater fra andre EU-lande i EU-partiet “Socialists and Democrats”. Europa-Parlamentet er på den måde opdelt i forskellige partier, lidt ligesom vi ser det i Folketinget.

Europa-Parlamentet er én af de institutioner, hvor lovgivning bliver vedtaget. De er altså en del af EU’s lovgivende magt. De er ikke alene om dette, men hvis Europa-Parlamentet ikke stemmer en lov igennem, så bliver den – med få undtagelser – ikke vedtaget. 

Det er også parlamentet, der godkender de valgte kommissære fra medlemslandene. Det kunne man forestille sig primært var noget symbolsk, men det er faktisk flere gange sket, at Europa-Parlamentet har sagt nej til en kommissær.

Det er dog ikke kun Europa-Parlamentet, som har magt til at vedtage love. Den deles nemlig med Ministerrådet, som også skal godkende en lov, før den kan blive vedtaget. Men hvor borgerne vælger politikerne til Europa-Parlamentet, består Ministerrådet af ministre fra alle medlemslandene. Skal der eksempelvis diskuteres en ny lov om fiskeri, mødes fiskeriministrene fra alle medlemslande for at diskutere og eventuelt sige god for en ny lov.

Den sidste af de vigtigste institutioner i EU er Den Europæiske Unions Domstol, typisk bare omtalt som EU-domstolen. Blandt domstolens opgaver er: (1) At klargøre en EU-lovs betydning for medlemslande der er i tvivl, og (2) at vurdere om et EU-land ikke lever op til EU-lov. Hvis Europa-Kommissionen eller en anden aktør iagttager, at et medlemsland muligvis ikke lever op til EU-lovgivning, kommer sagen for EU-domstolen, som afgør, om medlemslandet reelt bryder med EU-lovgivning.