Medier og politik
Kender du til alt, der sker rundt om i verden? Svaret er formentlig nej. Men du har nok hørt, at Donald Trump er USA’s præsident, og at Storbritannien har meldt sig ud af EU. Det ved du, fordi du har læst, set eller hørt det hos et eller andet medie. Hvis ingen medier havde skrevet om Donald Trump, så havde du heller ikke hørt om ham.
Medier er på den måde med til at bestemme, hvilken information borgerne i samfundet får. Det giver dem en stor magt og et stort ansvar. Ved at vælge nyheder, der handler om noget bestemt, er medierne nemlig med til at sætte dagsordenen for, hvad der tales om i samfundet. Derfor kalder man ofte medierne for ‘den fjerde statsmagt’.
Medier spiller også en anden vigtig rolle i samfundet. De sørger nemlig for at holde øje med dem, som har magten i samfundet.
Lad os forestille os, at en politiker begynder hemmeligt at modtage penge fra privatpersoner. Til gengæld kan de private personer bestemme, hvad politikeren skal stemme for og imod. Politikeren er med andre ord korrupt.
Bageren nede på hjørnet har ikke en jordisk chance for at vide dette, og det er ret så problematisk. Det kan jo være bageren stemmer på ham ved næste valg uden at vide, at politikeren sælger sin stemme til private personer. Men hvis bageren åbner sin avis eller tænder computeren, er det meget muligt, at han kan læse en artikel, hvori et dansk medie afslører, at ham politikeren er korrupt. Derfor kalder man også ofte medierne for ‘demokratiets vagthund’.
Medierne spiller altså en vigtig rolle i demokratiet, da de er med til at sætte dagsordenen, samtidig med at de holder øje med de magtfulde personer i samfundet. De har dog også en tredje funktion. De fungerer nemlig også som talerør for borgere.
Hvis man slår op i et traditionelt medie så som en avis, vil man på nogle af siderne finde det, der kaldes læserbreve. Det kan være et læserbrev, hvor der skrives om, at politikerne slet ikke fokuserer nok på at bekæmpe global opvarmning, eller det kan handle om noget helt andet. Det specielle ved læserbreve er, at de er skrevet af almene borgere, som har sendt dem ind til avisen, hvorefter avisen har valgt nogle bestemte ud. På den måde kan man som borger benytte sig af medierne til at få spredt et bestemt budskab og dermed opnå indflydelse i samfundet.
Sociale medier som Facebook har gjort det endnu nemmere at få spredt sit budskab, da man nu bare kan skrive et opslag på sin profil eller en kommentar til en anden persons opslag.
Hovedpointer:
(1) Medierne spiller flere vigtige roller i demokratiet.
(2) Medierne har en stor indflydelse på, hvad der tales om i samfundet.
(3) Medierne sørger for at holde øje med de magtfulde mennesker i samfundet, inklusive politikerne.
(4) Medierne kan også fungere som talerør for almene borgere.
Centrale begreber:
Den 4. statsmagt
Demokratiets vagthund
Klassediskussion 1
Demokratiets vagthund
Tror I, alle medier går lige hårdt til alle politikere? Eller går nogle medier hårdere til nogle politikere end andre? Prøv at komme med nogle eksempler.
Klassediskussion 2
Mediernes magt
Er det en god ting, at medierne har så meget magt/indflydelse? Hvorfor/hvorfor ikke?