Medierne spiller en stor rolle i demokratiet, da de er med til at sætte dagsordenen, holder øje med de magtfulde i samfundet og fungerer som mellemled mellem de magtfulde i samfundet og almindelige borgere. 

Spørgsmålet er så, hvordan medierne håndterer den magt, de sidder med. At medierne er med til at bestemme hvilke emner, der tales om i befolkningen, betyder jo ikke, at de altid vælger emner, som er de mest relevante.

Mange kritiserer eksempelvis medierne for at fokusere for meget på politikernes personlige liv i stedet for deres beslutninger som politikere. Et andet eksempel er EU, hvor de danske medier skriver væsentligt mindre om EU end medierne i de andre EU-lande, selvom EU er lige så relevant for Danmark, som det er for Frankrig. 

Som ‘demokratiets vagthund’ står medierne også for at følge med i samfundet og opdage, hvis nogen handler i strid med, hvad der forventes af dem. Det kan både være, hvis en politiker eksempelvis gør noget ulovligt, men det kan også være mindre ting så som at holde politikere fast på deres ord. Almindelige borgere får sjældent mulighed for at tale med politikere, så det er mediernes ansvar at gå kritisk til værks. Det kan dog være svært for et medie at finde en balance mellem at være kritisk og at udføre en decideret ‘hetz’, hvor man går ekstra hårdt efter en bestemt politiker, et bestemt parti eller noget tredje. 

Der er mange eksempler på, at en bestemt politiker er rendt ind i en skandale, som medierne har opsnappet, hvorefter han eller hun ikke har kunnet slippe væk fra mediernes søgelys. Hvis der er mere at komme efter, skal medierne naturligvis fortsætte med at skrive om sagen, men det er ikke altid tilfældet. Medier skal jo gerne sælge deres nyheder, og derfor kan de godt fortsætte med at skrive om en sag, selvom der egentlig ikke er mere at sige om den, så længe deres læsere stadig er interesserede. Så kan medierne være med til at gøre en sag langt større, end den virkelig er. Omvendt er det vigtigt, at de ikke lader politikere eller andre magtfulde personer slippe for nemt afsted med ting. 

Mediernes rolle som mellemled mellem befolkningen og politikerne kommer til udtryk i form af læserbreve i aviser, og når eksempelvis debatprogrammer inkluderer både politikere og folk fra andre dele af samfundet. 

Det er dog ikke længere kun de traditionelle medier som aviser og tv-kanaler, der giver borgere mulighed for at give deres mening til kende. De senere år er sociale medier nemlig begyndt at fylde meget i samfundet, og det har betydet en stor ændring i måden, borgere giver deres mening til kende på. 

På Facebook kan man kommentere på politikeres opslag, og der opstår ofte ophedede debatter i de forskellige kommentarfelter. Hvor man som borger tidligere skulle igennem et medie for bredt at kunne give sin mening til kende, så kan man nu skrive direkte til dem, man vil sige noget til. Sociale medier har på den måde udvidet borgernes muligheder for at komme til orde.