Hvad koster en avis? Medmindre du sælger aviser, har du nok ikke nogen idé om, hvad prisen på en avis egentlig er. Det er også forståeligt nok, da du jo kan læse dine nyheder på smartphonen.

Spørger du en ældre herre om prisen på en avis, vil han derimod formentlig kende en ca. pris. Han er nemlig vokset op med avisen som den gængse måde at få sin information på, og han læser derfor nok stadig avisen.

Forskellen mellem den ældre herre og dig er et godt eksempel på, hvordan mediebilledet har ændret sig gevaldigt gennem tiden. Den teknologiske udvikling har åbnet op for helt nye typer af medier, og særligt internetmedier har taget samfundet med storm. 

Tilbage i 1800- og starten af 1900-tallet var de primære medier de såkaldte ‘partiaviser’. Dengang var der fire store partier i Danmark, og hver af dem udgav en avis. Som borger var det derfor også ret nemt at vælge, hvilken avis man læste: Man læste selvfølgelig den avis, som blev udgivet af det parti, man stemte på. 

Da det var partierne, som udgav aviserne, var indholdet også meget farvet af, hvad partiet ønskede, der skulle skrives om. Sådan er det ikke i dag.

Man kan sige, at der er fire store forskelle på mediebilledet i dag og dengang:

• Nyhedsmedierne er ikke tilknyttet partier, som de var dengang. Det betyder dog ikke, at medier ikke kan have holdninger, som kommer til udtryk.
• Avisen er langt fra det eneste medie. TV, radio og internettet tilbyder andre formater, som borgerne kan tilgå medierne på.
• Det er de færreste mennesker, som får al deres information fra ét medie.
• Med internettet og smartphonen er det blevet muligt for folk at tilgå medier langt nemmere end tilbage i tiden. Du har jo sådan set hele tiden adgang til medier, så længe du har en mobil eller computer i nærheden. 

De fleste vil mene, at det er rart, vi ikke længere har partiaviser i Danmark. Så sidder vi ikke alle sammen længere og læser nyheder, som er blevet politisk bestemt af de forskellige partier.

Det betyder dog ikke, at nyhedsmedier ikke har en holdning. Det er der nemlig mange af dem, der har. I Danmark siger man eksempelvis ofte, at Jyllandsposten er en blå avis, mens Information er en rød avis.

På nettet findes der et utal af medier, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at mange af dem har en holdning. Deres holdning smitter nemlig af på deres indhold og præger, hvilke emner de fokuserer på, eller hvilke partier/personer de kritiserer.

Forskellen på partiaviserne og så de mange medier, der findes i dag, er, at dengang vidste man hvilket parti, en avis støttede. I dag kender man ikke nødvendigvis et nyhedsmedies politiske holdning. Derfor er det vigtigt altid at forholde sig kritisk til det indhold, man læser!