Medierne er en vigtig brik i demokratiet, da borgerne får deres information fra dem. Hvis der eksempelvis gentagende gange skrives dårligt om en politiker, vil han formentlig miste en del stemmer ved næste valg. Derfor er politikerne meget afhængige af at fremstå godt i medierne. 

Særligt de seneste årtier er medier begyndt at spille en større rolle i politikernes øjne. Tidligere havde hvert parti en avis, som blev læst af dem, der stemte på det parti. Som politiker havde man dermed mere kontrol over hvilken information, ens vælgere fik. 

Men i dag ser mediebilledet anderledes ud. Der er kommet mange flere medier til, og de er ikke længere lige så tæt koblet op på de politiske partier. 

I takt med at medierne ikke længere er tæt koblet til partierne, er politikerne også begyndt at indrette sig efter mediernes logik. Det har de været nødt til, fordi mange af de danske medier når ud til store dele af den danske befolkning. Fremstår man som politiker ikke godt i store medier som DR, Politiken og BT, kan det have en stor betydning på ens vælgertal. Derfor forsøger de fleste politikere at tale et sprog, som er godt egnet til medierne. Denne udvikling kaldes ‘medialiseringen’, hvor politik mere og mere bliver udført på mediernes præmisser. For politikerne har det blandt andet betydet:

  • De er blevet mere opmærksomme på ikke at tale om emner, som har modstand i befolkningen.
  • Hvis der skal tales om et emne, som er upopulært, så forsøger de at tale om det på en måde, så det ikke lyder så dårligt.
  • De er blevet mere opmærksomme på at fatte sig i korthed.

Medialiseringen er ikke nødvendigvis kun positiv eller negativ, men flere peger på, at den i hvert fald har gjort, at politikerne går mere op i at træffe beslutninger, der lyder godt i pressen. 

Der er også nogle, som peger på et andet kendetegn ved medialiseringen. Når traditionelle medier som aviser og tv-kanaler skal skrive nyhedshistorier, så søger de ofte en konflikt, da det er mere interessant læsning. I en valgkamp kan det nærmest komme til at lyde som krig i medierne med overskrifter som “Lars Løkke Rasmussen nedlagde oppositionen” og “Radikale Venstre har svært ved at finde allierede”. 

Der er ikke enighed om, hvorvidt politikerne har overtaget denne tankegang. Nogle mener, at politikerne i stigende grad “kaster med mudder” (beskylder hinanden for diverse ting) i stedet for at tale om deres egen politik. Andre mener, at politik aldrig har været kønt, og at danske politikere tilbage i 70’erne og 80’erne gjorde det samme. 

Hovedpointer:

(1) Tilbage i tiden behøvede politikerne ikke at fokusere så meget på medierne, da hvert parti havde sin egen avis.

(2) Medialisering er et begreb, der beskriver, hvordan politik i stigende grad bliver udført på mediernes præmisser.

(3) Medialiseringen har bl.a. betydet, at politikerne fatter sig mere i korthed, taler uden om upopulære emner og er meget bevidste omkring hvordan en bestemt politik bliver formuleret sprogligt.

(4) Nogle mener også, at medialiseringen har betydet, at politikerne fokuserer mindre på deres egen politik og mere på deres modstanderes politik.

Centrale begreber:

Medialisering