Det er ikke alle medier, som er afhængige af at sælge deres nyheder. Medier kan nemlig også være statsejede. Det betyder, at mediet ikke har sin egen økonomi men får sine penge fra den danske stat. 

Det betyder ikke, at staten bestemmer, hvad mediet præcis skal skrive om. De kan godt have en indflydelse på, hvilke fokuspunkter mediet skal have, men som udgangspunkt er mediet stadig uafhængigt og kan selv vælge, hvad de skriver. Man sætter dog typisk nogle rammer fra statens side, som mediet skal indordne sig efter. Eksempelvis at mediet skal fokusere på at have et tilstrækkeligt bredt udvalg, så hele landets befolkning kan nyde godt af det. 

Fænomenet kendes også under navnet “public service”, og medier, der er statsejede, kaldes derfor public service-medier. Public service-medier får ikke nødvendigvis alle deres penge fra staten. Men de får penge fra staten og er forpligtet ved lov til at levere nogle bestemte ydelser. 

I Danmark har man valgt at stille nogle specifikke krav til public service. Det lyder blandt andet at:

• Medierne skal lave indhold til hele Danmarks befolkning. En radiokanal som P2 tilfredsstiller eksempelvis en lille del af den danske befolkning, da den kun beskæftiger sig med klassisk musik. Et “klassisk” medie måske ville fjerne kanalen, fordi den ikke har nok seere, men P2 hører under publice service-mediet DR, som skal sørge for at dække bredt. Derfor har de en radiokanal som P2, da den leverer en public service til en del af den danske befolkning.
• Der skal lægges vægt på dansk sprog og kultur i medierne.
• Medierne skal have fokus på ytringsfriheden i deres programmer. Det betyder, at man skal have et fokus på at lade alle komme til orde. 

Det er i Folketinget, at man sætter rammerne for, hvad de danske public service-medie skal have fokus på. Det er også der, man vedtager budgettet for diverse public service-medier som DR og TV2. Ikke alle politikere er enige om, at Danmark skal have public service, som du kan se i klippet nedenunder. 

Der er forskellige holdninger til public service. Nogle mener, at det er vigtigt, at man har medier, som ikke kun fokuserer på salg. På den måde kan man få produceret indhold til alle landets borgere – også dem som har interesser, der ikke er mainstream i befolkningen. I de senere år har fortalerne for public service også peget på vigtigheden af et statsfinansieret medie i en tid med fake news, hvor borgere kan have svært ved at stole på medierne.

Det er dog ikke alle, som er vilde med public service-konceptet. Kritikkerne peger blandt andet på, at hvis et medie ikke selv er ansvarlig for at tjene penge og få butikken til at køre rundt, så har de ikke nogen grund til at forsøge at spare penge og gøre ting så effektivt som muligt. På den måde ender man som stat med at finansiere et medie til overpris, da private medier sagtens ville kunne producere samme indhold men for færre penge.