Selvom de danske medier alle sammen dækker det danske samfund, er deres artikler ikke ens. Aviser, netmedier, tv- og radiokanaler kan alle sammen dække samme emne, men alligevel vil der være en forskel på deres artikler.

Det skyldes, at hver medie anlægger deres egen vinkel. Forestil dig, at en dansk minister bliver væltet af Folketinget og må trække sig, fordi ministeren var taget på ferie i utide. Nogle medier skriver om historien og fokuserer på, hvordan Folketinget gjorde deres pligt ved at lade ministeren bøde for hendes gerninger. Andre medier skriver om, at det, ministeren gjorde, er en ret normal ting, og at Folketinget er ude på en heksejagt. 

I det her tilfælde dækker medierne den samme begivenhed, men de har meget forskellige vinkler på emnet. Sådan ser man det også ofte ude i virkeligheden. 

Så medierne har ikke altid samme vinkel på en historie. Hvad så med os læsere? Hvis vi nu læser den samme artikel, får vi så det samme ud af den? Det er der forskellige teorier om.

Den første teori, der forsøgte at forklare, hvordan mennesker bliver påvirket af medier, hedder kanyleteorien. Den opstod i 1920’erne. Teorien siger, at mennesker er “tomme” modtagere af information. Det vil sige, at når vi læser en nyhed, så optager vi alt indholdet. Derfor har medier også en rigtig stor magt, fordi de fuldstændigt styrer, hvordan borgerne tænker. I denne teori ville forskellige mennesker altså få det samme ud af den samme artikel, fordi de alle sammen er tomme modtagere, som får sprøjtet information ind af medierne. Derfor kalder man teorien for kanyleteorien. 

Der er ikke længere særlig mange, som støtter kanyleteorien. Man arbejder i stedet med to andre teorier: To-trinshypotesen og referencemodellen.

I to-trinshypotesen arbejder man med begrebet ‘opinionsledere’. En opinionsleder er en person i et fællesskab, som er respekteret for sin viden på et specifikt emne. Måske en i gruppen ved meget om integration i Danmark, en anden er rigtig skarp på den globale opvarmning og en tredje ved rigtig meget om samfundene i Østasien. Når der kommer en nyhed om global opvarmning, vil personerne i fællesskabet ikke optage informationen, som det blev gjort i kanyleteorien. De vil være påvirkede af, hvad ham, der ved mest om global opvarmning, siger. I denne teori vil forskellige mennesker altså ikke få det samme ud af samme nyhed, da de gør sig i forskellige fællesskaber og dermed henvender sig til forskellige opinionsledere.

I referencemodellen er borgerne heller ikke blinde modtagere af information. I stedet drøfter de den information, de får i medierne, med deres netværk – eksempelvis deres vennegruppe. Modsat i to-trinshypotesen er der ikke en opinionsleder, som har sidste ord i gruppen. I referencemodellen påvirker alle hinanden, hvorefter hver enkelt person tager stilling til emnet. Borgerne bliver altså påvirkede af deres netværk og går samtidig selvstændigt og kritisk ind til den information, de får. 

Hovedpointer:

(1) Nyheder bliver ikke dækket ens af medier. Der er altid en vinkel i en nyhedshistorie.

(2) Kanyleteorien siger, at borgere optager al information direkte fra medierne.

(3) I to-trinshypotesen afhænger en nyheds effekt på en person af, hvad opinionslederen i personens vennegruppe synes om emnet.

(4) I referencemodellen drøfter vi emner og nyheder i vores fællesskaber, og alle påvirker hinanden. 

Centrale begreber:

Kanyleteorien

To-trinshypotesen

Referencemodellen