Den primære socialisering i familien handler om, at familien opdrager barnet, så det får nogle holdninger, værdier og normer, der vil påvirke det igennem livet. Der er forskellige måder, sådan en opdragelse kan fungere på.

Den autoritære opdragelsesform er, når forældrene giver barnet nogle klare regler, som det skal indordne sig efter. Der er ikke nogen diskussion om reglerne – forældrene bestemmer, og barnet makker ret. Der er ikke så mange familier i dagens samfund, som benytter sig af den autoritære opdragelsesform.

I den demokratiske opdragelsesform opstiller forældrene også regler for barnet, men her gør man mere ud af at tale om reglerne og lytte til barnet, hvis det har noget, det er utilfreds med.

Hvis forældrene derimod mener, at det er bedst for barnet, hvis det selv opstiller reglerne, så er der tale om den iagttagende opdragelsesform. Her har man at gøre med nogle forældre, der tror på, at det er godt, hvis barnet gør sig sine egne erfaringer. Derfor lader de også i høj grad barnet bestemme selv. 

Det betyder dog ikke, at forældrene ikke bekymrer sig om sit barn. Men de er af den overbevisning, at det er bedre for barnet selv at bestemme, end at de giver det en masse regler. 

Hvis forældrene derimod ikke fokuserer særlig meget på barnet og lader det være meget alene, fordi forældrene bruger tiden på andre ting, så er der tale om opdragelsesformen “forsømmelighedens laissez faire”. Her laver barnet ikke sine egne regler, fordi forældrene mener, at det er bedst for barnet. Det skyldes simpelthen bare, at forældrene har andre ting, de hellere vil bruge tid på.

Forsømmelighedens laissez faire er sjældent godt for barnet, da det vil føle, at forældrene ikke har interesse i det. Det er også sjældent en opdragelsesform, som forældre bevidst vælger, men nogle forældre har bare ikke overskuddet til at passe sit barn af forskellige årsager. 

De senere år er man begyndt at tale om en helt ny opdragelsesform kaldet “curlingforældre”. Navnet er inspireret af sporten, hvor man kaster en ting (kaldet “en sten” i sporten”) over isen, som så skal ramme ind i et felt. For at få den til at ramme ind i feltet, fejer nogle af deltagerne is væk fra banen, så den kan glide nemmere.

Sådan gør curlingforældre med deres børn i virkeligheden. De forsøger at feje alle forhindringer væk, så barnet kan have det så let som muligt. Det skyldes for det meste, at forældrene jo vil det bedste for deres barn. 

Men det kan betyde, at barnet ikke lærer at stå på egne ben. Derfor er mange eksperter også ude at advare om curlingforældrenes opdragelse.