Social differentiering
En af de mest diskuterede inddelinger af borgere er klassebegrebet. Man hører ofte begreber som underklassen, middelklassen og overklassen, men der er forskellige holdninger til, hvad de præcist dækker over.
Klassebegrebet benyttes ofte, når man taler om grupper i samfundet, hvor personerne i de forskellige grupper identificerer sig stærkt med hinanden og meget lidt med personerne i de andre grupper. Der tales ofte om grupper, der står i direkte modsætning til hinanden.
Et af de mest kendte eksempler på brug af klassebegrebet stammer fra tyskeren Karl Marx, som tilbage i 1800-tallet skrev om klassesamfundet, der var delt mellem to klasser: Arbejderklassen og kapitalisterne.
Karl Marx’ klassebegreb handlede altså om to grupper i samfundet, der havde meget forskellige interesser, og som stod i modsætning til hinanden. Sådan bliver klassebegrebet ofte brugt.
Når man taler om Danmark tilbage i slutningen af 1800-tallet, taler man eksempelvis om et klassesamfund, hvor samfundet var delt op i landmænd, godsejere og selvstændige, fabriks- og byarbejdere og til sidst husmænd og intellektuelle. De fire forskellige grupper identificerede sig meget med sig selv og meget lidt med de andre grupper. Derfor havde hver gruppe også et parti, der repræsenterede dem, og det lå meget fast.
Et eksempel på en moderne version af klassebegrebet er udviklet af den samfundsfaglige organisation Arbejderbevægelsens Erhversråd. Den er lavet, så den passer til det danske samfund.
Det kan være interessant at dele samfundet op i klasser, men spørgsmålet er, om man stadig kan tale om et klassesamfund. Nogle vil mene, at det bestemt er muligt, fordi samfundet er delt klart op i nogle forskellige befolkningsgrupper.
Andre mener, at klassesamfundet ikke længere er gældende, da mennesker i et moderne samfund som det danske alle sammen har nok penge til at kunne tilfredsstille deres grundlæggende behov. Derfor er der heller ikke nogen fundamental forskel fra person til person, som skaber modstand mellem grupperne – det er ikke sådan, at én gruppe i Danmark sidder og nyder alle pengene, mens en anden gruppe er tvunget til at arbejde for dem og få en meget lav løn (sådan som det var tilfældet med kapitalister og arbejderklassen ifølge Karl Marx).
I stedet adskiller borgerne sig på andre parametre som politiske holdninger, jobønsker og familietype. Men så mener kritikerne af klassesamfundet, at det giver mere mening at dele samfundene op i nogle andre grupper, der ikke kaldes klasser, fordi kategorien klasser indikerer, at grupperne i samfundet direkte har noget imod hinanden.
Ekstraopgave 1 - Karl Marx
Karl Marx
Karl Marx er ikke kun berømt for sin inddeling af klasser. Han er faktisk berømt for noget meget større. Kan du finde ud af hvad?
Ekstraopgave 2 - De fire klassepartier
De fire klassepartier
Det danske klassesamfund fra slutningen af 1800-tallet indeholdt som sagt fire partier, der repræsenterede hver deres klasse. Kan du finde ud af, hvilke partier det var? – Og vil du mene, at man kan sige, at de fire partier stadig repræsenterer de samme personer i samfundet, som de gjorde dengang?
Ekstraopgave 3 - Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Prøv at gå ind på Danmark Statistisk. Hvor mange kvinder er der i Danmark, hvor mange personer har færdiggjort folkeskolen og hvor mange tjener over en million om året?
Hovedpointer:
(1) En typisk inddeling af samfundets borgere er inddelingen i klasser.
(2) Klassesamfundet er et samfund, hvor personer identificerer sig stærkt med én gruppe af mennesker og meget lidt med andre grupper af mennesker.
(3) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en moderne inddeling af klasser, der passer på det danske samfund.
(4) Der er diskussion om, hvorvidt klassebegrebet stadig er aktuelt i dagens samfund.
Centrale begreber:
Klassesamfundet
Karl Marx’ klasseinddeling
Arbjederbevægelsens Erhvervsråds klasser
Klassediskussion 5
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds klasser
Synes I, at det giver mening at tale om klasser i dagens samfund, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør?
Klassediskussion 6
Klassepartier?
Man talte i 1800-tallet om klassepartier, der repræsenterede forskellige klasser i samfundet. Hvorfor mon man er gået væk fra at tale om klassepartier?