Når politikere og forskere ser på verdens udvikling, så vil de også gerne prøve at forstå, hvorfor der nogle gange er krig, og hvorfor der nogle gange er fred. Overordnet set er der tre forskellige måder, man kan forstå verden på. Man kan kalde det for tre forskellige slags ‘briller’, man kan tage på, når man anskuer verden: Militærbrillen, pengebrillen og kulturbrillen.

Militærbrillen kaldes også for ‘realisme’, og folk med militærbrillen på kaldes for ‘realister’.

Ifølge realismen er verdens grundtilstand alles-kamp-mod-alle, også kaldet anarki. På verdensplan er der ikke nogen regering eller politistyrke, som kan anholde folk og straffe, når nogen gør noget, som ikke er i orden. Derfor er international politik ligesom junglen: Hvor de største og stærkeste dyr kan gøre, hvad der passer dem.

Krige opstår ifølge realisterne, når et land føler sig truet af et andet. Det sætter nemlig gang i den negative spiral, man kalder sikkerhedsdilemmaet: Land A tror, at Land B opruster sig militært og føler sig derfor truet. Land A reagerer ved selv at opruste, og dette ser Land B. Nu føler Land B sig truet og begynder rent faktisk at opruste. Nu opruster Land A endnu mere, og denne spiral fortsætter, indtil det ene land skynder sig at angribe, før det andet land gør.

Hvis man ser på verden med militærbrillen, er vejen til fred, hvis landene vedligeholder en magtbalance i verden. Hvis Land A opruster, så skal Land B slå sig sammen og lave en militæralliance med Land C. På den måde giver det aldrig mening for et land at opruste, da det ved, at dets modstandere blot vil blive endnu stærkere også. Kun ved altid at være klar på krig, kan man altså undgå krig ifølge realismen.

Pengebrillen kaldes også for liberalisme, og hvis man har dem på, er man en ‘liberalist’.

Ifølge liberalismen lever vi ikke længere i en naturtilstand, hvor et lands militære magt er altafgørende for, hvordan landet kan opføre sig internationalt. I stedet så handler vi f.eks. en masse med hinanden, og vi er derfor gensidigt afhængige. Tyskland er ganske rigtigt et meget stærkere land end Danmark, men de har ingen interesse i at angribe Danmark, for så mister de en af deres handelspartnere.

Samtidig så findes der i dag internationale organisationer som FN (de Forenede Nationer), hvor lande sammen kan reagere, hvis der et land, som opfører sig dumt. Eksempelvis blev de fleste lande i verden gennem FN enige om ikke at handle med Sydafrika, dengang Sydafrika havde apartheid med kraftig adskillelse mellem sorte og hvide.

Grundlæggende mener liberalismen altså, at internationale organisationer som FN er vigtige for verden og måden, lande handler over for hinanden. Det mest afgørende for at undgå krige er dog det økonomiske: Det skal ikke kunne betale sig for lande at starte en krig. Derfor er det vigtigt at sørge for, at lande er afhængige af hinanden økonomisk igennem international handel.

Endelig kan man også have kulturbrillen på, og så er man en ‘konstruktivist’. Kulturbrillen kan altså også kaldes for ‘konstruktivisme’.

Ifølge konstruktivismen kan man ikke sige, at verdens grundtilstand er på en bestemt måde. Det, der er vigtigt for konstruktivismen, er, hvordan landene opfatter verden.

Eksempelvis var Danmark under 2. Verdenskrig besat af Tyskland og samarbejdede med Hitlers udsendte. Denne samarbejdsvillighed betød, at Danmark slap igennem den største krig i verdenshistorien uden større tab af menneskeliv. Tyskland endte dog med at tabe krigen, og lige pludselig blev det i stedet vigtigt at overbevise amerikanerne om, at vi i Danmark havde gjort en masse modstand mod besættelsesmagten. Gennem dygtigt diplomati fra blandt andet den danske ambassadør i Washington lykkedes det at fremstille Danmark som en af de Allierede og dermed på den vindende side af verdenskrigen.

Konstruktivismens pointe er altså, at bl.a. venskaber og alliancer mellem lande ikke bare handler om militærmagt eller økonomiske forbindelser, men også om hvordan lande fremstiller sig selv over for hinanden, og hvordan vi ‘læser’ og forstår vores omverden.

Hovedpointer:

(1) Hvis man vil forstå, hvordan man kan undgå krig, så kan man se verden gennem tre forskellige slags briller.

(2) Hvis man har militærbrillen på, så gælder det primært om at afskrække modstanderne.

(3) Hvis man har pengebrillen på, så gælder det om at blive indbyrdes afhængige, så landene mister flere penge, end de vinder, hvis de erklærer krig.

(4) Hvis man har kulturbrillen på, så genovervejer man lige, hvordan man selv tænker på sin modstander. Måske man kan få modstanderen til at blive en ven.

Centrale begreber:

Realisme

Liberalisme

Konstruktivisme