Efter danskernes nej ved folkeafstemningen, skulle de danske partier finde en løsning, så Danmark ikke røg ud af EU-samarbejdet. Løsningen blev det såkaldte “Nationale kompromis”.

Det “Nationale kompromis” var fire forbehold til den oprindelige aftale. Fire punkter hvor Danmark ikke ville deltage i det europæiske samarbejde. Forbeholdene betød, at Danmark beholdt mere suverænitet. Altså retten til at bestemme selv over eget land.

Det mest kendte forbehold er overfor euroen. Danmark valgte at beholde kronen som sin valuta, og det er derfor, at man først skal veksle sine penge, hvis man tager på ferie sydpå i Europa. Kursen på den danske krone følger dog næsten fuldstændig euroen, og hvis man vil bytte 1 euro til danske kroner, får man derfor altid omkring 7,45 kr.

Et mindre kendt forbehold er mod forsvarssamarbejde. Danmark kan ikke deltage med soldater og militært udstyr til udsendelser i EU-sammenhæng. I dag har EU ikke sin egen stående hær, og forbeholdet har derfor haft begrænset betydning. Hvis de andre EU-lande dog begynder at oprette et rigtigt, fælles militær, så kan Danmarks forbehold imod forsvarssamarbejde få stor betydning.

Et tredje vigtigt forbehold er “retsforbeholdet”. Retsforbeholdet holder Danmark ude af samarbejde der har med domstole og juridiske afgørelser at gøre. Altså eksempelvis samarbejde vedrørende skilsmisser på tværs af landegrænser, regler for virksomhedskonkurser og asylaftaler i forhold til flygtninge.

Endelig fik Danmark med det Nationale Kompromis også forbeholdet overfor unionsborgerskab. Danskerne ville altså forblive med at være danskere, og ville ikke risikere at blive EU-borgere i stedet for. Forbeholdet har dog siden vist sig at være ligegyldigt, da de andre EU-lande også er blevet enige om, at beholde deres selvstændige nationaliteter.

Et flertal af de danske politikere fremlagde i 1993 det Nationale Kompromis overfor danskerne, som en løsning der kunne betyde, at Danmark alligevel kunne indgå i Maastricht-traktaten – bare med forbehold. Efter at de andre EU-lande havde givet lov til at Danmark kunne få forbeholdene, så stemte danskerne d. 18. maj 1993, og denne gang endte 56,7% med at stemme ‘ja’ til Maastricht-traktaten.

Derfor er Danmark i dag stadig medlem af EU, men til gengæld med fire forbehold.

Hovedpointer:

(1) Politikernes løsning på folkeafstemningens nej til Maastricht-traktaten blev “Det Nationale Kompromis”.

(2) “Det Nationale Kompromis” bestod af fire forbehold over for: Euro, forsvarssamarbejde, retssamarbejde og unionsborgerskab.

Centrale begreber:

Det Nationale Kompromis

Suverænitet