Det politiske system, retsstat og rettigheder

D anmark er kendt for at have et effektivt og velfungerende retssystem, men hvorfor er det egentlig, at vi overhovedet straffer forbrydere? Der kan være mange forskellige baggrunde for, hvorfor vi som individer og samfund ønsker, at forbrydere skal straffes, og dem vil vi se på nu.

(1) Én årsag til straf er ældgammel og meget enkel: Behovet for hævn. Hvis man har forbrudt sig imod fællesskabet, så skal man ikke slippe godt fra det! Ud fra dette perspektiv er det meget centralt, at jo alvorligere forbrydelse man begår, jo hårdere straf skal man have.

(2) En anden begrundelse for straf kan være det, man kalder for ‘individualprævention’. Individualprævention går ud på, at man skal straffe for at få den enkelte til at tænke sig bedre om, inden vedkommende begår en forbrydelse en anden gang.

(3) Generalprævention er lidt ligesom individualprævention. Nu håber man bare i stedet, at straffen har en effekt på resten af samfundet: Måske andre mennesker bliver skræmt væk fra at begå forbrydelser, når de ser, hvordan den enkelte forbryder blev straffet.

(4) En fjerde årsag til straf kan være forsøget på ‘resocialisering’. Resocialisering handler om at få forbrydere til at blive en normal del af samfundet igen. I fængslet kan man eksempelvis tilbyde dem strafnedsættelse, hvis de tager en uddannelse, mens de sidder inde, så de kan få en ny livsbane, når de kommer ud.

(5) Endelig kan man også straffe for simpelthen at beskytte befolkningen: Nogle forbrydelser som eksempelvis massemord kan være så slemme, at man for alt i verden vil forsøge at holde forbryderen fanget i så lang tid som muligt. Logikken er, at i den tid forbryderen er fanget, kan vedkommende ikke bevæge sig rundt i samfundet og begå nye forbrydelser.

Hovedpointer:

(1) Der kan være flere forskellige grunde til at straffe forbrydere.

(2) 5 eksempler er: Hævn, individualprævention, generalprævention, resocialisering og beskyttelse. 

Centrale begreber:

Individualprævention

Generalprævention

Resocialisering