D et at være en retsstat, som Danmark er, indebærer dog ikke bare, at almindelige borgere har visse rettigheder i deres hverdag. Det indebærer også, at når nogle mennesker forbryder sig på andres rettigheder eller på anden måde begår noget kriminelt, så skal de straffes på retfærdig vis.

Som enhver seer af actionfylde krimiserier ved, så skal man dog først fange de kriminelle, før de kan blive dømt. I Danmark har alle pligt til at indberette en forbrydelse, hvis de ser én. Det gør folk dog ikke altid, måske fordi de kender gerningsmanden, eller måske fordi de er bange.

Derfor har vi politiet. Politiets rolle er både at opdage forbrydelser, fange forbryderne og indsamle bevismateriale, som de kan vise til en dommer. Grundlæggende er dog for retsstaten, at det ikke er politiet selv, der dømmer forbryderen, men derimod domstolene. 

Når forbryderen er blevet fanget af politiet og sigtet, skal han for en domstol inden for 24 timer og i såkaldt ‘grundlovsforhør’. Her tager en dommer stilling til, om politiet må blive ved med at holde på personen, indtil der er tid til en rigtig retssag.

Denne type retssager kaldes for straffesager. I modsætning til straffesager findes der også civile retssager, hvor to eller flere borgere er blevet uenige om noget og afgør det ved en domstol.

Det er et grundlæggende princip i retsstaten, at der er lighed for loven. Der må altså ikke gøres forskel på om du er rig eller fattig, ung eller gammel. Du er uskyldig, indtil andet er bevist, og hvis du ikke har råd til din egen forsvarer, får du lov til at låne en af staten.

Når man bliver dømt for kriminalitet, kan man godt føle sig uretfærdigt behandlet. Så for at øge den enkeltes retssikkerhed, er det muligt at anke sin sag, så den bliver prøvet ved en højere instans. Man har altid ret til at få to retssager og i meget særlige tilfælde tre.

(1) Langt de fleste sager starter i Byretten. Byretten tager sig af mindre straffesager, og civile retssager begynder her.

(2) Fra Byretten kan man anke til Landsretten. Landsretten er også, hvor større straffesager begynder.

(3) Er en sag startet i Landsretten, kan den ankes til Højesteret. I Højesteret starter kun rigsretssager (hvor Folketinget anklager en minister).

Særligt for straffesager gælder, at her er det ikke kun en dommer, der bestemmer. For at sikre at der er overensstemmelse mellem rettens mening og den almindelige befolknings holdning, så er såkaldte lægdommere med til at dømme. En lægdommer er en “almindelig, pæn borger”, som er udpeget blandt befolkningen.

Forbryderens endelige dom kan enten blive ‘betinget’ eller ‘ubetinget’. Hvis dommen er betinget, så træder dommen kun i kraft, hvis man begår en ny kriminalitet inden for en fastsat årrække. Hvis dommen er ubetinget, så skal man straffes ligegyldigt hvad.