Det politiske system, retsstat og rettigheder

D et danske demokrati hviler på grundloven fra 1849. Den er det, man kalder Danmarks forfatning. Grundloven er ikke som andre love, da den ikke bare kan ændres af et simpelt flertal i Folketinget. I stedet kræver det en mere kompliceret proces: (1) Først skal et flertal i Folketinget blive enige om en ændring af grundloven, (2) så skal der udskrives folketingsvalg, og de nye folketingsmedlemmer skal derefter også være enige om grundlovsændringerne, (3) endelig skal ændringerne til direkte folkeafstemning, hvor et flertal af vælgerne skal stemme for, og dette flertal skal udgøre mindst 40% af det samlede antal stemmeberettigede.

Det er grundloven, som sikrer os vores allermest basale rettigheder som borgere i Danmark. I det daglige er vi ikke rigtig klar over alle de rettigheder, som vi benytter. Vi kan dog forestille os, at du har en træls dag, hvor alle grundlovssikrede rettigheder bliver overtrådt: 

En brandærgerlig dag

Det er mandag morgen, og du er lige vågnet. Du går ud i køkkenet, griber en æske ‘Cheerios’ og lunter ellers hen til fjernsynet for at tænde for “Go’ morgen Danmark”.  I stedet for smilende værter dukker der en servicemeddelelse op på skærmen: “En af programmets kokke har udtalt sig nedladende om døde høns, og staten har valgt at censurere programmet de næste 5-10 år”.  Nå! Det var da lige brud på §77 af Grundloven, tænker du (den med frihed til at ytre sig under ansvar). Never mind, du skulle alligevel i skole nu. 

Ovre i skolen når I ikke at have meget mere end 25 minutters matematik, før der står en politimand i døren. Han går direkte op til tavlen og lægger din matematiklærer Helle i håndjern. Helle er åbenbart ekskone til landets justitsminister, og han er blevet lidt træt af hendes lange mails, så han har besluttet sig for at få hende anholdt (hold da op et brud på §71, tænker du! Og du som troede, at den personlige frihed var ukrænkelig…). Politimanden er nødt til at bede hele klassen om at gå hjem, og der er derfor ikke nogen gratis skolegang i dag, selvom du påpeger, at §76 siger, at det skal alle unge have.

Da du kommer hjem, sidder der fire marine-soldater i din sofa og ser “How I met your mother”. Du studser lidt og spørger dem så høfligt, om de er ligeglade med §72 af grundloven, som siger, at staten ikke frit kan gå ind i private huse eller haver uden retskendelse. “Nej”, fortæller de. Det er i stedet §73, de har brudt: Staten har overtaget din bolig uden ordentlig grund. De beder dig om at gå med det samme.

På dette tidspunkt er du lettere bitter over, at “Go’ morgen Danmark” er blevet censureret væk (§77), matematiklærer Helle er blevet anholdt (§71), du bliver nægtet fri skolegang (§76), der er soldater i dit hus (§72) og desuden har de overtaget din bolig, så du nu er hjemløs (§73). Du beslutter dig for at afholde en demonstration for at vise andre borgere, hvor træls en dag du har haft – det kan være, at de også synes, det er for dårligt.

Du ringer til politiet og fortæller, at du har tænkt dig at holde en demonstration på torvet kl. 12. Du ved nemlig, at grundlovens §79 siger, at man godt må holde demonstrationer, så længe man først fortæller politiet, at man har tænkt sig at gøre det. Du får en mørk mandestemme i røret, og vedkommende fortæller dig, at det desværre ikke kan lade sig gøre. Grundlovens §1 er nemlig blevet suspenderet, og det betyder, at grundlovens rettigheder ikke længere gælder for alle. Du får at vide, at kun hvis du er født i Danmark, og dine forældre tjener over 5 mio. kr. om året, dækker grundlovens rettigheder nu dig. Du tænker dig hurtigt om: Næ, din mor er fra New York, din far er fra Irak, og de tjener vist kun 4,9 mio. kr. om året. “Brandærgerligt”, tænker du. Brandærgerligt.

Udover rettighederne i grundloven, som vi har i kraft af at bo i Danmark, så er vi som mennesker på jordkloden også dækket af menneskerettighederne.

Menneskerettighederne blev vedtaget som erklæring i FN i 1948, og i 1976 blev det af mange lande også vedtaget som konvention. Konventionen er i modsætning til erklæringen bindende, og lande kan derfor blive sanktioneret/straffet af FN, hvis de bryder dem.

Menneskerettighederne er delt op i to konventioner: Én om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder (f.eks. retten til mad, tøj, lægehjælp og undervisning) og én om borgerlige og politiske rettigheder (f.eks. ytringsfrihed, politisk frihed og religionsfrihed).

Der findes desuden mere specifikke konventioner som FN’s børnekonvention, der særligt understreger rettigheder, som gælder børn.

Hovedpointer:

(1) Grundloven er den danske forfatning, og den er meget svær at ændre.

(2) Grundloven rummer bl.a. borgernes vigtigste rettigheder.

(3) Udover grundloven er danske borgere også dækket af menneskerettighederne.

Centrale begreber:

Grundlovsændring

Menneskerettigheder