Det politiske system, retsstat og rettigheder

IDanmark er velfærdsstaten delt op i tre niveauer: Staten, kommunerne og regionerne. Staten har den overordnede magt og ansvar, og om kommunerne siger grundlovens §82 bare: “Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov”. Det er altså lovgivning fra Folketinget, der bestemmer, hvad kommunerne skal lave, og hvad regionerne skal lave.

Hvilken figur viser bedst magtforholdet mellem stat, kommuner og regioner? (tryk)

Der er 98 kommuner i Danmark, som har ansvar for hvert deres geografiske område af Danmark. De har fået tildelt ansvaret for primært folkeskoler, veje og naturfredninger. Børnepasning, ældrepleje og jobcentre ligger også under kommunen. Ens kommune tager sig altså af de allermest lokale sager.

Regionerne er der kun 5 af, og ligesom ved kommunerne dækker de forskellige del af Danmark. Deres vigtigste opgave er sundhedsvæsenet – altså sygehusene og psykiatrien. Resterende opgaver i samfundet som eksempelvis forsvar, retsvæsen og større miljø- og klimaopgaver ligger alle sammen på nationalt niveau hos staten.

I den overordnede stat er der jo valg, når statsministeren udskriver valg, bare senest hvert 4. år. Sådan er det ikke i kommunerne og regionerne. Kommunernes ‘Folketing’ hedder kommunalbestyrelsen, og deres ‘statsminister’ hedder borgmester. Hvis borgmesteren havde magten til at udskrive valg, ville der være valg på 98 forskellige tidspunkter, da hver kommune så ville have hvert deres valgtidspunkt.

Det kunne hurtigt blive noget rod og svært at følge med i som borger. Derfor er kommunernes og regionernes valgtidspunkt fastlagt. Så når der var valg i 2017, så betyder det, at der bliver valg i 2021, 2025, 2029 osv.

Da kommunalpolitikerne lige efter et valg godt ved, at der er lang tid, før der igen er valg, så kan de nogle gange finde på at skifte parti umiddelbart efter. Konsekvenserne er meget små, da vælgerne skal huske på det i 4 år, og gevinsterne kan være meget store: Forestil dig, at en kommunalbestyrelsen består af 21 medlemmer, og ved valget har venstrefløjen fået 11 mandater og højrefløjen 10. Hvis ét medlem skifter fra venstrefløjen til højrefløjen, tipper magten altså. Højrefløjen kunne eksempelvis tilbyde borgmesterposten til et medlem fra venstrefløjen, hvis vedkommende ‘hopper’ over til den anden side. Det kan være svært at sige nej til for nogle politikere. Fænomenet kaldes ‘partihopperi’.

Hovedpointer:

(1) Staten har givet ansvar til kommuner og regioner.

(2) Der er i Danmark 98 kommuner og 5 regioner.

(3) Kommunerne har primært ansvaret for børn, ældre, veje og naturfredninger.

(4) Regionerne har ansvaret for sygehusene.

(5) Det er altid hvert 4. år, at der er valg til kommunerne og regionerne.

Centrale begreber:

Kommuner

Regioner

Partihopperi