Der er ingen tvivl om, at EU er en stor størrelse, og stort set alle politiske områder er berørt af EU-lovgivning. Derfor er det også vigtigt, at lovgivningsprocessen fungerer.

Når en lov skal blive til i EU, starter det i Europa-Kommissionen. I EU fungerer det nemlig sådan, at Europa-Kommissionen har ‘initiativret’ – altså at de er den eneste institution, som har ret til at udforme lovforslag.

Der kan være forskellige årsager til, at der skal foreslås en ny lov. Måske vil man eksempelvis i EU gerne gøre noget ved forurening. Så vil det være oplagt for Europa-Kommissionen at udforme et lovforslag, der siger, at lande må forurene mindre.

Et lovforslag fra Europa-Kommissionen skal dog igennem flere led, før det kan blive en lov!

1. Først skal lovforslaget vedtages ved flertal i Europa-Parlamentet. Hvis det ikke godkendes, så falder lovforslaget til jorden allerede her.
2. Hvis Europa-Parlamentet godkender lovforslaget, så sendes det videre til Ministerrådet. Her skal de ansvarlige ministre også godkende lovforslaget. 
3. Hvis det er godkendt begge steder, så bliver det gjort til lov, og Europa-Kommisionen står derefter for at implementere lovgivningen.

Ministerrådet og Europa-Parlamentet kan også stille ændringsforslag til et lovforslag. Det betyder, at de siger, at de godt vil vedtage en lov på den betingelse, at nogle bestemte ting ændres.

Hvis Europa-Parlamentet stiller ændringsforslag til en lov, så skal Ministerrådet forholde sig til, om de vil: (1) Godkende loven med ændringerne, (2) afvise ændringerne og dermed forkaste lovforslaget eller (3) stille deres egne ændringsforslag. Det samme gælder for Europa-Parlamentet, hvis Ministerrådet stiller ændringsforslag.

Det kræver dog en hel del viden, når Europa-Kommissionen skal udforme et lovforslag på et område. Ligesom det kræver viden, når politikerne i Europa-Parlamentet og ministrene i Ministerrådet skal vedtage, forkaste eller foreslå ændringerne til et lovforslag.

Derfor er interesseorganisationer meget involverede i processen. Skal der eksempelvis vedtages en lov om minimumsløn i EU, vil Europa-Kommissionen formentlig rådføre sig hos ETUC (sammenslutning af europæiske fagforeninger) og UNICE (sammenslutning af arbejdsgivere i EU). Det samme vil politikerne i Europa-Parlamentet formentlig gøre, mens ministre måske mere taler med interesseorganisationer fra deres hjemland. 

På den måde hjælper interesseorganisationer ved at supplere med viden, samtidig med at de også får en indflydelse på lovforslaget og eventuelle ændringer til det. Dette fænomen kaldes lobbyisme.