Når man diskuterer lighed i forskellige lande, så handler diskussionerne ofte om, hvor meget frihed man giver op ved at stræbe efter lighed. Det kommer særligt til udtryk i holdningen til skatteniveauet. 

Nogle personer mener, at man som land skal have en høj skat, fordi det sikrer lighed. Ved at have en høj skat betaler samfundets borgere store dele af deres indkomst til staten, som derefter kan bruge pengene på ting som gratis uddannelse og hjælp til fattige. På den måde måde omfordeler man pengene, så ulighed bliver mindre.

Andre vil mene, at en lav skat er mere retfærdig, da det giver den enkelte borger mere frihed. En lav skat betyder nemlig, at borgerne beholder mere af det, de tjener. På den måde er det op til den enkelte borger, hvad hun vil bruge sine penge på. Personer, der argumenter for en lav skat, vil altså lægge vægt på, at det giver mere frihed til den enkelte borger. 

Grafen nedenfor viser, hvor stor en procentandel af et lands samlede indkomst, som der går til skat. Det er ret tydeligt, hvor Danmark står i forhold til diskussionen mellem lighed og frihed. 

Diskussionen om lighed i forhold til skat handler ikke kun om, hvorvidt man har en høj skat eller lav skat. Det handler også om, hvordan skatten er udformet. Skal der være en højere skat for folk, der tjener mange penge, eller skal skatten være den samme for alle i samfundet?

En person, der går ind for en progressiv skat – altså hvor man betaler højere skat, jo mere man tjener – vil påstå, at han går ind for et lige samfund, da den højere skat for de rige giver mulighed for, at man kan omfordele penge til andre grupper i samfundet, så man mindsker den økonomiske forskel. 

En flad skat er derimod en skat, hvor skatteprocenten er den samme for alle, uanset hvor meget de tjener. En person, der går ind for flad skat, kan argumentere for, at han går ind for lighed, fordi alle i samfundet dermed får den samme del af deres løn udbetalt. 

Forskellen er, om man mener, at lighed handler om, at alle skal have lige muligheder, eller at alle skal behandles lige. 

Personer, som mener at en persons omgivelser og forældres baggrund har betydning, argumenterer for en høj skat, da det giver samfundet mulighed for at omfordele ressourcerne i samfundet. 

Her er det dog vigtigt at bemærke, at en høj skat ikke nødvendigvis leder til større lighed i den forstand. Hvis pengene fra skat bruges på ting som militæret, kongehuset og/eller klima fører det ikke til, at omgivelsernes betydning for individerne bliver mindre.

Andre personer mener slet ikke, at det giver mening at tale om, at man som samfund skal sørge for, at alle har lige muligheder. Som menneske er man selv ansvarlig for, hvad man gør med sit liv, og derfor har vi i sidste ende alle sammen lige muligheder.