Sociologen Pierre Bourdieu var meget interesseret i grupper og forskede derfor meget i, hvordan de fungerer. Bourdieu kom frem til, at de forskellige gruppers krav til medlemmer af gruppen kan deles op i det, han kaldte kapitaler. Som menneske besidder man tre forskellige former for kapital: Social, økonomisk og kulturel kapital.

• Den sociale kapital handler om de sociale relationer, som en person har. Altså hvor stort et netværk personen har, og hvilke personer han kender. 
• Den kulturelle kapital er en persons uddannelse, sproglige egenskaber og generelle viden.
• Den økonomiske kapital er defineret ved en persons adgang til penge og andre materielle goder. 

Hvis man som person har et stort netværk, mange penge og høj uddannelse og generel viden, så har man altså en stor mængde af alle tre former for kapital.

Hvis vi tager en stor social gruppe som kunstmiljøet, hvor kunstnere, kritikere og borgere med interesse for kunst begår sig, kan vi ved hjælp af Bourdieu forstå, hvad denne sociale gruppe kræver af sine medlemmer. Det er det, som Bourdieu kalder en gruppes doxa. 

I kunstmiljøet kræves der en høj kulturel kapital, mens at den økonomiske kapital er mindre relevant. Man skal nemlig kunne forstå kunsten og debattere om den, mens ens penge er ret ligegyldige for, om man passer ind. 

Vil man gerne blive til noget inden for kunstverdenen, så er social kapital også ofte et krav. Der findes utallige kunstnere i verden, og derfor er det godt, hvis man kender nogle inden for miljøet – måske nogle museumsdirektører eller kendte malere – som kan hjælpe én med at få en fod inden for i den hårde branche.   

Som den kloge læser måske har bemærket, taler Bourdieu om grupper i større forstand. En gruppe er ikke bare nogle mennesker, der tit bruger tid sammen. For Bourdieu er det mere interessant at kigge på større grupper, hvor medlemmerne måske ikke kender hinanden. Det kan være grupper så som danske politikere, internationale sportsstjerner eller folkeskolelærere. 

Det er større fællesskaber, hvor alle medlemmerne måske ikke kender hinanden eller har mødt hinanden, men hvor der eksisterer nogle normer på tværs af gruppen, som alle i gruppen spiller efter. 

Det betyder dog ikke, at Bourdieus teori ikke kan bruges på mindre grupper. Det kan den sagtens. For også i mindre grupper er der forskellige krav til medlemmerne og deres kapitaler. Det er måske ikke lige så åbenlyst, men man kan sagtens analysere sig frem til det.