Politiske partier og ideologier

Er ideologier overhovedet relevante at tale om i dagens samfund? Mange peger på, at de klassiske ideologier som koncept er mindre relevante nu, end de var tidligere. For hvis man forstår ideologierne i deres oprindelige forstand, siger de dybest set:

  •  Liberalismen: Alle mennesker skal være frie til at gøre, hvad de vil. Staten skal nærmest overhovedet ikke blande sig.
  • Konservatismen: Samfundet skal sætte rammerne for vores liv. Kun de allersvageste skal hjælpes, og samfundet skal gerne ændres mindst muligt gennem tiden.
  • Socialismen: Alle skal være lige. Staten skal gå ind og omfordele, så der ikke findes rige og fattige, men at alle har det samme. 

Tilbage i historien var samfundet meget delt op i forskellige grupper, som ville forskellige ting. Og ideologierne var udtryk for de forskellige gruppers interesser.  

I dag har vi ikke på samme måde et så opdelt samfund. Hvor tidligere samfund havde forskellige grupper, der kæmpede for meget forskellige versioner af samfundet, så er man i det moderne samfund mere enige om de basale ting.

I Danmark har vi demokrati, hvor alle principielt er lige. Og det er (stort set) alle enige om. Vi er også enige om at have en relativ stor stat. En, der prøver at udligne forskellene mellem borgerne ved at hjælpe arbejdsløse, studerende og andre samfundsgrupper, mens den sikrer gratis ting som uddannelse og sundhed til alle.

Vi diskuterer, om den fylder for meget eller for lidt, men ikke så markant at nogle f.eks. mener, at uddannelse og sundhed ikke længere skal være gratis, eller at arbejdsløse overhovedet ikke skal hjælpes.

Udover at samfundet er mindre opdelt, så argumenterer nogle også for, at de tre klassiske ideologier ikke længere har så stor relevans, fordi det er andre problemer, man står overfor.

I dag beskæftiger man sig meget med spørgsmål som, hvordan man håndterer den globale opvarmning, om fordele og ulemper ved at robotter begynder at overtage arbejdspladser og hvorvidt EU skal fylde mere eller mindre i det danske samfund. Alt sammen noget, som ideologierne måske ikke tager så meget stilling til.

Men i Danmark taler man stadig meget om ytringsfrihed, kongehusets betydning og omfordeling af penge, som alle sammen er principper fra de klassiske ideologier. Derfor kan man måske stadig godt påstå, at ideologierne er til stede. Måske bare mindre synligt og opdelt end tidligere.

Hovedpointer:

(1) De klassiske ideologier kan siges at være mindre relevante i dag end tilbage i historien.

(2) Samfundet er ikke lige så opdelt i dag, og der er derfor ikke lige så fundamentale uenigheder.

(3) Man diskuterer andre typer problemstillinger i dag, end man gjorde, dengang de klassiske ideologier opstod.

(4) Ideologierne viser sig dog stadig i samfundet, og måske de bare er mindre synlige og udtalte.

Centrale begreber:

De klassiske ideologier