Politiske partier og ideologier

Man taler om tre store ideologier: Socialismen, liberalismen og konservatismen. Det kan være svært at se sig selv fuldstændigt i én af dem, men man kan ofte genkende sig selv mere i én end de andre to.

Liberalismen opstod i 1700-tallet som en reaktion på, at de fleste lande var ledet af en konge, kejser eller lignende. Borgerne begyndte at protestere over, at den person havde for meget magt.

Liberalismen tror nemlig på det enkelte menneske frihed. “Enhver er sin egen lykkes smed” siges der, netop fordi det er op til den enkelte at gøre med sit liv, hvad han/hun vil. Ifølge liberalismen er vi alle født lige og står selv for, hvad vi gør med livet. 

Derfor skal staten heller ikke spille en stor rolle ifølge liberalismen. Mest af alt skal den bare sørge for ikke at stå i vejen for den enkeltes frihed. 

Socialismen blev grundlagt af Karl Marx som en reaktion på samfundet i 1800-tallet. Det var meget delt op i arbejdere og fabriksejere, hvor det var klart at fabriksejere havde det bedst. Socialismen mente, at staten skulle gå ind og mindske – ja faktisk fjerne – ulighederne i samfundet.

Socialismen tror på, at vi som mennesker er stærkt påvirket af vores omgivelser, og de betingelser vi lever under. Derfor er det afgørende, at man forsøger at gøre samfundet mest lige for alle. For ellers bliver vi født med forskellige chancer og ender med forskellige vilkår i livet. 

Derfor er staten nødt til at have en stor rolle. Den skal forsøge at udjævne de forskelle, som der er mellem mennesker fra fødslen. Gratis uddannelse og sundhed er måder at gøre det på i det moderne samfund.

Konservatismen er den ideologi, der kan siges at have eksisteret længst tilbage i historien, men den blev først formuleret klart, efter at liberalismen som ideologi begyndte at blive populær i lande og ændre deres struktur.

Konservatismen var urolig for konsekvenserne ved at give det enkelte menneske så meget frihed som muligt. For vi mennesker er ikke altid i stand til at overskue konsekvenserne af vores valg.

Derfor er det nødvendigt med nogle rammer i menneskers liv. Og det skal staten hjælpe med. Traditioner så som kirke og kongehuset i Danmark hjælper borgerne med at identificere sig i samfundet, og faste rammer giver os tryghed. Politi, hjælp til de svageste og lignende lader mennesket vide, at det kan sove trygt i nat i et samfund, der beskytter det. 

Samfundet skal ikke forandre sig for hurtigt! Det gør borgerne utrygge. 

Hovedpointer:

(1) Liberalismen tror på den enkeltes frihed, og at staten skal blande sig minimalt.

(2) Socialismen tror på, at vi er påvirkede af vores omgivelser, og at en stor stat kan sikre lighed i samfundet.

(3) Konservatismen mener, at staten skal beskytte traditioner og strukturen i samfundet – samt hjælpe de svageste – for at give tryghed.

Centrale begreber:

Liberalisme

Socialisme

Konservatisme