Politiske partier og ideologier

IFolketinget sidder der ti partier i øjeblikket. Socialdemokratiet sidder alene i regeringen, og det er derfor kun personer fra Socialdemokratiet, som er ministre. Det er altså dem, der kan siges at have magten lige nu.

Hvordan har Socialdemokratiet så fået magten? I Folketinget er der 179 mandater (sæder som kan besiddes af personer), og det kræver over halvdelen at få magten – altså mindst 90. Det har Socialdemokratiet faktisk ikke.

Men mandaterne fra Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten får dem over 89! De tre partier sidder dog ikke i regeringen. De er det, der kaldes støttepartier. Det vil sige, at de peger på regeringen men ikke selv sidder i regeringen. På den måde har den socialdemokratiske regering et flertal bag sig.

Man kan altså skelne mellem regeringspartier og støttepartier. 

Hvorfor vælger nogle partier så at være støttepartier, mens andre vælger at være regeringspartier?

Forestil dig en vennegruppe på ni personer, som skal træffe nogle beslutninger det næste år vedrørende aktiviteter. De er enige om, at flertallet bestemmer. Fire af vennerne går ind for, at der skal hygges mere med film, mens fire af vennerne går ind for, at vennegruppen skal begynde at dyrke mere sport.

Du er nu den sidste i gruppen. Hvis du giver din stemme til dem med sport på den betingelse, at du kan trække den tilbage når som helst, så er de nødt til at sørge for at holde dig tilfreds. Aftalen er dog stadig i sportsvennernes interesse, da de trods alt får gennemført deres ønske om at dyrke mere sport. Så skal de bare sørge for, at du hele tiden har mere interesse i at støtte dem, end du har i at støtte den anden gruppe. Du er hermed blevet et støtteparti for sportsvennernes “regering”. 

Det kan også være, at sportsvennerne ved, at du er mere enig med dem end med filmvennerne. Måske du faktisk er sportsfanatiker og vil have vennegruppen til udelukkende at dyrke sport. Så drastiske er sportsvennerne ikke, og de foretrækker derfor blot at have dig som støtteparti, så de ikke er bundet af dig.

På den måde kan støttepartier både forekomme, fordi et parti ønsker at være støtteparti, eller hvis et regeringsparti ikke har lyst til at sidde i regering med et andet parti men blot have dem som støtteparti.

 

 

Hvis ikke man er regeringsparti eller støtteparti, så er man en del af oppositionen. Det vil sige, at man er modstander af regeringen og dens politik. I Danmark sidder Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i oppositionen i øjeblikket. Alternativet er lidt særligt, da de hverken er et støtteparti eller regeringsparti, men heller ikke opfatter sig selv som oppositionsparti. De samarbejder med regeringen, når det er muligt.

Som oppositionsparti bruger man meget af tiden på at kritisere regeringen for dens arbejde og forklare vælgerne, hvad man ville have gjort i stedet.

Men man samarbejder også med regeringen! Det sker ofte, at regeringspartierne laver politiske aftaler med oppositionspartierne. Dels fordi det altid er godt, jo flere partier der stemmer for en aftale. Og dels fordi det betyder, at regeringen ikke behøver få sit støttepartis stemmer til det konkrete forslag, hvis de i stedet kan få opbakning hos partier i oppositionen.

Hovedpointer:

(1) Et regeringsparti sidder i regeringen.

(2) Et støtteparti giver sin støtte til regeringen men sidder ikke selv i regeringen.

(3) Et oppositionsparti sidder i oppositionen, hvilket betyder, at man er modstander af regeringen.

(4) Det sker dog ofte, at oppositionspartier og regeringspartier samarbejder.

Centrale begreber:

Regeringsparti

Støtteparti

Oppositionsparti