Ikke alle lande har det samme partisystem. I Danmark har vi en tradition for at have mange forskellige partier i Folketinget. Ingen partier sidder med over 50% af stemmerne, hvilket ville betyde, at partiet kunne træffe alle beslutninger.

I stedet sidder der mange partier i Folketinget, som skal blive enige, når der skal træffes beslutninger. Enhver beslutning i Folketinget kræver jo flertal, og da ingen sidder med over halvdelen af stemmerne selv, skal der indgås forhandlinger.

Et sådant system kalder man et flerpartisystem, hvilket betyder, at der er mange partier, som deles om magten.

Et flerpartisystem kræver, at der er mange partier, som vælgerne stemmer på, og at der ikke bare er to partier, som skiftes til at sidde med magten.

Mange lande har et flerpartisystem ligesom Danmark. Men det er dog ikke alle. I lande som USA og Storbritannien har man det, der kaldes et topartisystem.

I et topartisystem domineres magten i landet skiftevis af to partier. Det kan godt være, at der er nogle andre, små partier, men generelt er landets politik domineret af de to store partier, da resultatet efter valg nærmest altid er, at et af de to partier sidder med over 50%.  

I USA er de to store partier “Demokraterne” og “Republikanerne”, mens det i Storbritannien er “Labour” og “Conservatives”. 

Som vælger har du altså ikke mange partier at vælge imellem, når du skal stemme. Det kan være, at der er nogle mindre partier, du kan stemme på, men mange opfatter det som spild at stemme på dem. Det er jo alligevel et af de to store partier, som ender med at sidde på magten, så hvad forskel gør det, at et tredje parti får nogle stemmer?   

Selvom det kan virke som om, at man som vælger ikke har meget forskelligt at stemme på i et topartisystem, er det ikke nødvendigvis hele sandheden. Der er nemlig stor forskel på, hvad det vil sige at stemme på et parti i et topartisystem og et flerpartisystem.

I Danmark er personerne i et parti enige om det meste. Nogle af dem fokuserer måske mere på noget, mens andre fokuserer på noget andet. Men når det kommer til forhandlingerne i Folketinget, stemmer alle valgte medlemmer af  partiet som regel for det, som partiet ønsker. Det kaldes partiloyalitet og er meget vigtigt i et flerpartisystem. Vælgerne skal vide præcis, hvad partierne står for!

Partiloyalitet er ikke lige så nødvendigt i et topartisystem. Det skyldes, at der er for mange forskellige holdninger i et samfund til, at to partier kan repræsentere dem alle. Hvis man tager et emne som skat, er der jo mange holdninger til det: Man kan ønske meget høj skat til alle, højere skat til virksomheder men ikke borgere, lavere skat til virksomheder og borgere, ingen ændring i skat osv.

Derfor er partierne nødt til at lade deres medlemmer have mere selvstændige holdninger for at kunne repræsentere nok holdninger til at indfange en stor del af vælgerne i befolkningen.

I et topartisystem er vælgerne altså mere optagede af hvilken specifik kandidat, de stemmer på, da der kan være stor forskel på kandidaternes holdninger inden for et bestemt parti. Der er med andre ord ikke en stor grad af partiloyalitet.