Der findes forskellige typer partier. Nogle partier går meget ind for nogle få ting og er mindre engagerede i andre emner. Det gjaldt fx Dansk Folkeparti for nogle år siden, hvor indvandrepolitikken klart fyldte mest.

Andre emner så som økonomisk politik var partiet mindre interesserede i. Deres vælgere stemte derfor primært på dem, fordi de var optaget af indvandrepolitikken.

De fleste danske partier (også Dansk Folkeparti i dag) har dog holdninger til stort set alle politiske spørgsmål. Alt lige fra EU til hospitaler. Men det er stadig tilfældet, at hvert parti har nogle bestemte ting, de kæmper ekstra meget for. 

Det kaldes et partis mærkesager. Altså de områder som de markerer sig stærkt på. 

Hvorfor har partier mærkesager? I og med at partierne har holdninger til stort set alt, så må man antage, at de også ønsker at have en indflydelse på alt. Hvis de kunne det, ville de nok også gerne det!

Men der er jo mange partier i Danmark. Og intet parti i Danmark har over 50 % af stemmerne. Derfor er alle partier afhængige af, at der er nogle andre partier, som støtter deres forslag.

Her gælder det, at et parti vil sjældent støtte et andet partis forslag uden at få noget igen. Derfor er man som parti nødt til at have nogle ting, man prioriterer højere end andre, så man har noget at bytte med i forhandlinger.

Mærkesager er også en måde for partier at sende et signal til vælgerne på. Hvis der nu eksempelvis er to partier, som går ind for at bekæmpe global opvarmning. Det ene parti gør ikke rigtig så meget for det udover at skrive det på deres hjemmeside. Det andet parti taler derimod ofte om det i medierne og kæmper for det i Folketinget.

Så er det tydeligt, at det ene parti har en holdning til global opvarmning, mens det andet har det som en af deres mærkesager – altså noget de virkelig kæmper for.

Hvis en vælger er meget optaget af at bekæmpe global opvarmning, vil man så nok stemme på det parti, der virkelig bruger meget af deres tid, energi og indflydelse på det.