Demokratiske beslutninger kan altså både træffes ved direkte demokrati og repræsentativt demokrati. Over tid har det skiftet mellem hvilken af disse metoder, som demokratiske stater har brugt til at vedtage deres politiske beslutninger så som love.

Tilbage i 500 f.kr. i den græske bystat Athen møder man første gang ordet demokrati, som direkte oversat betød “folkestyre”. Her blev bystatens beslutninger vedtaget ved, at borgerne mødtes i en forsamling og stemte om dem. Hvis der var flertal for en beslutning, blev den vedtaget.

Athens beslutninger blev altså vedtaget ved direkte demokrati, da det var alle bystatens borgere, som stemte om hver beslutning. Dog var det ikke alle, som gik ind under betegnelsen “borgere”. Kvinder, slaver og mænd under 20 år var eksempelvis ikke borgere og måtte derfor ikke stemme.

Det direkte demokrati fra Athen er sidenhen blevet erstattet af det repræsentative demokrati i mange lande. I Danmark bliver de fleste politiske beslutninger truffet af politikere, som er blevet valgt af de danske borgere. Ved kommunal-, folketings- og Europa-Parlamentsvalg afgiver de danske borgere deres stemme til et parti/en person, som herefter repræsenterer dem i de politiske beslutninger.

Én af årsagerne til, at lande som Danmark er gået over til at benytte sig mere af repræsentativt demokrati ved politiske beslutninger, er, at det simpelthen er nemmere. Athen var en bystat og havde omkring 400.000 indbyggere, hvor langt over halvdelen ikke havde stemmeret. Danmark har over 5 millioner indbyggere. Derfor kan det være mest praktisk at lade borgerne stemme hvert fjerde år på en person/parti, som herefter repræsenterer borgeren.

Folkevalgte politikere og vores store mængde indbyggere betyder dog ikke, at Danmark fuldstændig er gået over til repræsentativt demokrati. Nogle beslutninger kan være af så stor betydning eller ved lov kræve, at borgerne skal stemme om dem. I så fald holder man en folkeafstemning, som Danmark senest gjorde i i 2015, da der blev stemt om afskaffelse af Danmarks retsforbehold over for EU. Her bliver en beslutning lagt direkte ud til befolkningen, som derefter afgør beslutningen ved at afgive deres stemmer.

Folkeafstemninger er altså en måde stadig at praktisere det direkte demokrati ved politiske beslutninger. Det er mere udbredt i nogle lande end andre. Mens politiske beslutninger i Danmark stort set altid bliver truffet af de folkevalgte politikere, har et land som Schweiz relativt ofte folkeafstemninger.

Schweiz praktiserer altså mere direkte demokrati i deres politiske beslutninger end lande som Danmark. Dog gælder der generelt for alle lande, at de fleste politiske beslutninger bliver truffet igennem repræsentativt demokrati.

Hovedpointer:

(1) Demokratiet ses første gang i det antikke Grækenland, hvor bystaten Athen vedtog politiske beslutninger ved direkte demokrati.

(2) I Danmark og andre demokratiske lande vedtages de fleste politiske beslutninger igennem repræsentativt demokrati.

(3) Direkte demokrati ved politiske beslutninger ses eksempelvis i dag, når lande afholder folkeafstemninger.

Centrale begreber:

Direkte demokrati

Repræsentativt demokrati