Lasse har nu arbejdet benhårdt som avisdreng i 12 måneder, og hans ben er ved at være ømme, som havde han gennemført en ironman, og om aftenen hæver hans ankler op til samme størrelse, som Cristiano Ronaldos lårben. Lasse føler, at han har fortjent en lønforhøjelse.

Lasses chef er en benhård forhandler. Han er ikke meget for at give ham en højere løn, men efter at have set Lasses mors billeder af Lasses Ronaldo-ankler siger han: “Nu i det nye år, kan jeg give dig en lønforhøjelse på 2%”. “Tak, tak, tak!”, råber Lasse – “det vil du ikke fortryde!”.

Lasse kan være glad – han er jo lykkedes med at få flere penge! Der er dog én ting, som Lasse ikke har tænkt over. Hvert år kommer der i gennemsnit 2% flere pengesedler ud i Danmarks økonomi. Det betyder også, at danske kroner hvert år bliver 2% mindre værd.

Lasse har altså fået en lønforhøjelse på 2%, men hvis han går ud i butikkerne, så vil han efter et år også opleve, at priserne er steget med 2%. Reelt har Lasse altså den præcis samme løn i det nye år, som i året før.

Når penge bliver mindre værd, kalder man det for inflation. Inflation kender du sikkert også fra dine bedsteforældre: “Da jeg var ung, kunne jeg købe en is for én krone” kan det være at din bedstemor stammer. Hun glemmer dog at fortælle, at lønningerne dengang så også var 1/20 af, hvad de er i dag. Priser og lønninger følges altså nogenlunde ad. 

Inflation på 2% er ikke så farligt for en økonomi. Det betyder bare, at vi først skal blive glade, når vores vækst i BNP er over 2% om året – først dér vokser økonomien faktisk reelt.

I nogle lande har man dog hyperinflation, og det er jævnt træls. I Zimbabwe havde man i 2008 en inflation på 79600000000%. Det vil altså sige, at hvis en is kostede 1 øre i 2007, så kostede den året efter 796 mio. kroner! Umiddelbart kan man sige: “Hvad er problemet, hvis lønningerne bare også stiger med så mange procent?” Det er sådan set også rigtigt. Problemet er bare, at det eksempelvis bliver svært for virksomhederne at sætte deres priser rigtigt.

De fleste forretninger laver prisskilte eller plakater eller magasiner og viser til kunderne, men hvis priserne hele tiden stiger med inflation, så kan forretningerne stort set ikke lave andet end at producere nye skilte. Hvis et land har ligeså meget inflation som Zimbabwe, så stiger priserne endda i løbet af en dag og for hver time. Du kan altså sidde på en restaurant med en bøf i munden, og så skal du betale mere, når du går, end prisen var da, du satte dig!