En økonomi består af mange forskellige opgaver og typer af arbejde. Det kender du sikkert fra din egen økonomi: Måske du tjener nogle penge ved at gå med aviser? Måske du til jul og fødselsdag får penge fra venner eller familie? Eller måske du har prøvet at sælge noget af dit gamle legetøj ved en bod på et loppemarked?

Den samlede danske økonomi rummer alt det arbejde og de opgaver, som der gives og modtages penge for.

Det kan være smart at vide, hvor stor ens lands økonomi er, især når man sammenligner sig selv med andre lande. Derfor udregner de fleste af verdens lande deres eget BNP. BNP er en forkortelse, som står for Brutto-National-Produkt. ‘Brutto’ betyder, at man tager det hele med. ‘National’ betyder, at man måler det for et enkelt land. Og ‘Produkt’ viser bare, at det er en undersøgelse af den samlede produktion.

I et land som Danmark udregner man BNP ved at lægge al økonomisk aktivitet sammen. Konkret samler man værdien af alle de varer og tjenester, som nogen køber:

• Når private mennesker køber et nyt køleskab, så viser det, at der er blevet produceret et køleskab, og så skal det med i beregningen.
• Når et sygehus betaler en sygeplejerske for én times arbejde, så viser det, at sygeplejersken har passet på syge mennesker i en time, og så skal det med i beregningen.
• Når en landmand lægger 200 kg. havre til side, som kan bruges som grisefoder til næste år, så viser det, at der er blevet produceret 200 kg. havre, og så skal det med i beregningen af BNP.

• På samme måde når en virksomhed i Tyskland køber 40 vindmøller i Danmark, så skal det også med i beregningen, da det viser, at Danmark har produceret vindmøllerne. Salget til udlandet kaldes for eksport.

• Omvendt så skal man huske at trække de varer fra, som kommer fra udlandet, for selvom det er danskere, der har købt og betalt dem, så er det jo ikke den danske økonomi, der har produceret dem. Købet i udlandet hedder import.

De fem eksempler viser de fem elementer, der indgår i beregningen af BNP.