Det er en stor diskussion, om økonomisk vækst kun fører til forurening, eller om det også kan være vejen ud af forurening. Folketingets partier har meget forskellige tilgange, og deres svar afhænger i høj grad af deres forskellige meninger om, hvor stor en rolle staten skal spille i økonomien.

Folk af den opfattelse, at teknologiske forbedringer kan løse verdens forureningsproblemer, peger ofte på Danmarks afkobling. Afkobling betyder, at i Danmark er der ikke længere talmæssigt en direkte kobling mellem økonomisk vækst og udledning af CO2. Fra 1960 til 1996 steg vores årlige CO2-udledning pr. person fra 6,5 ton til 13,7 ton, mens vores økonomi voksede markant. Fra 1996 til 2016 er det dog lykkedes at mindske CO2-udledningen med 51% pr. indbygger, samtidig med at økonomien fortsat er vokset, og BNP endda forøget med 69% pr. indbygger!

Kritikerne reagerer dog ved at påpege, at Danmark har udnyttet at kunne starte med de lavthængende frugter. Det har altså kun været muligt at mindske CO2-udledningen, samtidig med at økonomien er vokset, fordi der har været flere klimaløsninger, som lå lige til højrebenet. Eksempelvis har man undgået at udlede mange tons af CO2 ved at isolere vores huse bedre og bruge mindre kul i vores produktion af elektricitet.

For yderligere at reducere vores forurening er vi altså ifølge kritikerne nu nødt til at bruge mere drastiske metoder, og det bliver ikke ligeså let at få folk og virksomheder med på.

Desuden siger kritikerne, at Danmark kun er lykkedes med at reducere vores forurening så meget, fordi vi ikke længere selv producerer de varer, som forårsager stor forurening, når de skal laves. Eksempelvis har vi i Danmark ikke særlig mange samlebåndsfabrikker tilbage. I stedet for køber vi fra Kina og Sydøstasien, og så tæller det med på deres CO2-regnskab i stedet for vores.

‘Jevons paradoks’ er den sidste og mest brugte kritik af dem, som tror, at verdens klimaudfordringer kan løses alene ved teknologiske forbedringer, og uden at vi som mennesker ændrer adfærd. ‘Jevons paradoks’ er meget simpelt: Når en vare bliver produceret mere energi-effektivt, så bliver den også billigere, og så køber vi flere af den.

Et eksempel kan være produktionen af biler: I dag forurener det langt mindre, når en bil skal produceres end tidligere. Der bliver brugt langt færre ressourcer, og bilen er derfor også blevet markant billigere. Umiddelbart burde de teknologiske forbedringer altså have hjulpet os med at forurene mindre. Mange danskere har dog reageret på de lavere priser ved at købe en bil ekstra! CO2-forbedringen bliver altså udlignet af, at det i dag er normalt at have 2 eller 3 biler, hvor det for 20-30 år siden var sjældent, at man havde mere end én!