Markeds- og blandingsøkonomi
I blandingsøkonomien vil man altså mene, at det er problematisk, hvis der er for lidt statslig regulering. Men det kan også være et problem, hvis der er for meget! Det er en evig politisk diskussion, præcis hvor meget regulering der skal være.
Spørgsmålet om regulering kan eksempelvis ses på en arbejdsplads som en brødfabrik: Alle partier og politikere kan blive enige om, at noget regulering skal der være. Eksempelvis skal der i fabrikshallen være ventilatorer, så der kommer frisk, ren luft rundt til alle arbejdere. Det skal være et lovkrav.
De fleste er også enige om, at arbejderne skal have mulighed for at sidde ned, og der skal ikke være så meget larm, at deres hørelse hurtigt bliver ødelagt. Men hvad med eksempelvis en sund frugtordning? Skal det også være et lovkrav på en fabrik? Har man mange arbejdstimer på en fabrik, kan man jo ikke nå at motionere, og så går det jo udover ens helbred, hvis man så ikke til gengæld spiser sundt!
Arbejdstilsynet er en del af staten, som sørger for at tjekke arbejdspladser og sikre, at de lever op til lovkravene. Nedenunder kan du se et af deres spørgeskemaer til håndværksbagere. Hvilket kritikpunkt skal der svares “Ja” til, hvis medarbejderne på brødfabrikken bliver beordret til, at de maks må bruge 5 minutter pr. brød ligegyldigt hvad?
Det kan jo lyde ret fedt, hvis det var et lovkrav på alle arbejdspladser, at chefen skulle tilbyde en frugtordning, men nogen ville påpege, at det har konsekvenser: Jo flere statsreguleringer, der pålægges virksomhederne, jo dyrere blive det at være virksomhed. At sikre frisk luft kræver ventilatorer, sidde-muligheder kræver stole og frugt kommer jo ikke til virksomheden af sig selv! Jo flere penge virksomhederne skal bruge på reguleringer, jo færre penge kan de bruge på at ansætte flere mennesker. Reguleringer kan altså koste arbejdspladser!
Lidt firkantet kan man sige: I planøkonomien er der kun statsreguleringer, i markedsøkonomien er der ingen statsreguleringer og i blandingsøkonomien er der nogle, men ikke for mange. Hvad der er ‘for mange’ er et politisk spørgsmål, og det diskuterer partierne ofte!
Ekstraopgave 1 - Ekstreme begreber/idealtyper
Ekstreme begreber/idealtyper
Overvej: Hvorfor taler man om planøkonomi og markedsøkonomi, når de stort set ikke findes i virkeligheden? Hvordan kan de hjælpe os med at forstå blandingsøkonomien?
Ekstraopgave 2 - Giganter
Giganter
Level 2 talte om faren ved at nogle virksomheder bliver ‘giganter’, så de altid bare opkøber deres konkurrenter og udrydder konkurrencen på markedet. Hvorfor er det et problem?
Undersøg hvor mange virksomheder Microsoft/Google/Apple har opkøbt i tidens løb.
Ekstraopgave 3 - Ideologi
Ideologi
Hvilken kobling er der i dansk politik mellem partiernes holdning til regulering og deres ideologiske ståsted? Prøv at tjekke Erhvervsministeriets eller Økonomi-og Indenrigsministeriets hjemmeside: Skriver de om færre eller flere regler og reguleringer?
Hovedpointer:
(1) I en blandingsøkonomi er der både konsekvenser ved for meget og for lidt statslig regulering .
(2) Hvis der for meget regulering af markedet, kan det være dyrt for virksomhederne og ende med at koste arbejdspladser.
(3) Arbejdstilsynet er en del af staten, som tjekker, om arbejdspladser i hele landet lever op til statens reguleringer af arbejdsmiljøerne.
Centrale begreber:
Statsreguleringer
Arbejdstilsynet
Klassediskussion 4
Brødfabrik
Hvor meget regulering synes I, der skal være på en arbejdsplads som en brødfabrik? Forestil jer en brødfabrik helt uden statslig regulering – hvilke regler ville I indføre?
Klassediskussion 5
Blandingsøkonomien
Hvilke fordele ser I ved blandingsøkonomien i modsætning til planøkonomien? Hvad med i modsætning til markedsøkonomien?