M arkedsøkonomien bygger jo på idéen om, at markedet er frit, og der er fuldstændig konkurrence. Folk, som tror på markedsøkonomien, mener, at markedet bliver mest frit og velfungerende, hvis staten blander sig fuldstændig udenom. Sådan tænker man ikke i blandingsøkonomien. Her ser man statslig indblanding som afgørende for, at konkurrencen kan forblive fri og gavnlig.

“Statslig regulering” er lovgivning fra staten, som sætter rammer og regler for markedet. I en markedsøkonomi ville der slet ikke være nogen statslig regulering – i en planøkonomi ville der stort set kun være statslig regulering!

Markedet er lidt som én stor slåskamp. Forestil dig, at I i klassen hver onsdag har én time, hvor I alle sammen slås for at vinde penge fra hinanden. Vinderen får hver gang 100 kr. fra taberne. Den første onsdag er der fuldstændig fri konkurrence, og alle har lige vilkår: Måske er der en, som er stor og stærk, men en anden er til gengæld lille og hurtig, og alle bruger de tricks og kneb, som de er bedst til. Slåskampen ender dog med, at nogen vinder og andre taber – lad os kalde vinderen for Julie.

Julie vinder 100 kr. og hun er meget smart, så inden næste onsdag har hun brugt de 100 kr. på at købe et stort bat. Med det store bat bliver det endnu lettere at tæve resten af klassen, og hun vinder nu 100 kr. ekstra. De 100 kr. bruger hun igen på et større våben, og sådan fortsætter hun, indtil hun har råd til et jagerfly. Nu er der ikke længere nogen, der tør være med til slåskampen, og de giver bare Julie pengene hver uge.

På samme måde er det med markedsøkonomien. Et eksempel er på markedet med sociale medier. Engang var der relativ lige og fair konkurrence mellem udbydere som Arto, MySpace og Facebook. Facebook havde dog features, som brugerne fandt mere interessante, og hurtigt vandt de brugere fra de andre. Jo større Facebook blev, jo rigere blev de, og jo flere af deres konkurrenter kunne de begynde at opkøbe. I 2012 opkøbte de eksempelvis Instagram, og i 2014 købte de WhatsApp.

I dag er Facebook så store, at de nærmest er umulige at konkurrere med for nye virksomheder. Derfor kan Facebook tillade sig at komme med flere reklamer og skjult indhold og på flere måder forringe brugernes oplevelse, uden at brugerne har en reel chance for at sige “Nej tak”, da der ikke er nogen konkurrent, de kan vælge i stedet.

Et frit marked kan altså nedbryde sin egen frihed, og derfor mener man i blandingsøkonomien, at der er brug for en autoritet udefra, som kan bestemme. I onsdags-slåskampen i klassen kan det være læreren, som siger, at eleverne ikke må bruge redskaber og våben, og på markedet med de sociale medier kan det være staten, som kan bestemme, at Facebook ikke må købe eksempelvis Twitter, hvis de nu fik lyst til ellers at være fuldstændig altdominerende. Denne sidste form for lovgivning hedder i USA “Anti-trust-lovgivning” og i Danmark “Konkurrence-lovgivning”.

Statslig regulering er altså et kendetegn ved blandingsøkonomien, og på den måde adskiller den sig fra markedsøkonomien. Omvendt så kommer selve målet om fair og fri konkurrence jo netop fra markedsøkonomien – blandingsøkonomien og markedsøkonomien har derfor også meget til fælles.

Hovedpointer:

(1) I markedsøkonomien tror man, at markedet klarer sig bedst, hvis staten blander sig udenom.

(2) I blandingsøkonomien tror man, at statslig regulering er nødvendig for at sikre den fri konkurrence.

(3) Statslig regulering er regler fra staten, som styrer og påvirker markedet på den ene eller anden måde.

(4) Regulering kan have mange forskellige formål. Formålet med konkurrence-lovgivning er bl.a. at sikre, at én virksomhed ikke bare opkøber alle sine konkurrenter.

Centrale begreber:

Statslig regulering

Anti-trust-lovgivning

Konkurrence-lovgivning