Enhedslisten er det parti, der går ind for de højeste skatter, særligt til virksomheder og de rigeste i samfundet. Pengene skal i stedet bruges på at forsørge de mindre godt stillede i samfundet og skabe øget lighed. Det betyder, at staten skal spille en stor rolle. Derudover er partiet modstander af EU, da de mener, at EU har nogle negative effekter for de mindre godt stillede. De er tilhængere af stor investering i klima og miljø og åbensindede over for flygtninge og andre udlændinge, der kommer fra dårlige vilkår. Partiet går også ind for lavere fængselsstraffe hvor fokusset skal være på resocialisering samt afskaffelse af kongehuset og adskillelse af kirke og stat.

Socialistisk Folkeparti (SF) går ind for høje skatter, dog ikke lige så høje som Enhedslisten. SF lægger særlig stor vægt på daginstitutioner, hvor der skal være flere pædagoger, og skoler og universiteter, hvor staten skal bruge penge på at sikre en stærk folkeskole og gratis, alsidig og god uddannelse på universiteterne. Derudover skal urealistiske sparekrav til sygehusene forhindres, da det fjerner fokus fra det, som det offentlige er der for: At hjælpe menneskerne i samfundet. Andre ting, som SF går ind for, er: Investeringer i klima og miljø, acceptering af flygtninge til en vis grad (da for mange flygtninge ifølge SF overbelaster samfundet), et solidarisk EU med Danmark som medlem, en modernisering af kongehuset og kirkens rolle i samfundet og lavere fængselsstraffe.

Socialdemokratiet har tidligere været imod skattelettelser af enhver form men er begyndt at gå med til små skattelettelser i nogle tilfælde, dog ikke til de rigeste i samfundet. Generelt går Socialdemokratiet dog ind for høj skat. Partiet kæmper for, at alle uanset baggrund skal have en fair chance for at realisere deres drømme. Det offentlige spiller derfor en stor rolle hos Socialdemokratiet, som mener, at sygehuse, skoler og lignende skal finansieres af staten. Socialdemokratiet mener, at det offentlige sikrer, at hver borger får nogle gode muligheder, i stedet for at alt koster penge – hvor nogle folk i så fald ikke vil have råd. Partiet er imod en større optagelse af flygtninge og indvandre, da de ikke mener, det danske samfund kan holde til det, mens Danmarks skal spille en stor rolle i et EU, der går foran på bekæmpelse af social ulighed og social dumping. Partiet går ind for investeringer i klima og miljø men har ofte andre politiske områder, de prioriterer højere. Partiet er ikke imod hårde fængselsstraffe men mener, at de altid skal komme sammen med hjælp til den kriminelle, da fængselsstraffe helst skal afkriminalisere den indsatte.

Det Radikale Venstre har ofte været tungen på vægtskålen i dansk politik. RV går således ind for en lidt lavere skat, særligt til virksomheder men også til almene danskere. Det er dog ikke lige så store skattelettelser, som nogle af de andre partier går ind for. På det punkt kan RV samarbejde med de partier, der ønsker lavere skat. Men samtidig går RV stærkt ind for en højere prioritering af miljø og klima, modtagelse af flygtninge og et aktivt, dansk medlemskab af EU. RV befinder sig altså lidt i midten. De senere år har RV dog valgt at samarbejde mest med de partier, der deler partiets ikke-skatterelaterede holdninger (S, SF og Enhedslisten). Derudover går partiet ind for adskillelse af stat og kirke, færre penge til militæret (afskaffelse af værnepligt), afskaffelse af kongehuset og en stor indsats i at uddanne børn og unge.

Venstre er Danmarks største borgerlige parti, som det oftest siges. Partiet går generelt ind for en lavere skat til de almene danskere, men lige nu mener partiet ”kun”, at skatten ikke skal øges – og så først sænkes, når der er råd til det. Samtidig mener partiet, at statens tilskud til arbejdsløse skal tilpasses, så ”det kan betale sig at arbejde”. Citatet er ofte sagt af Venstre, som mener, at hvis en borger får næsten lige så mange penge af staten for at være arbejdsløs, som det giver at have et lavtlønnet arbejde, så vil borgeren formentlig ikke finde arbejde. Derfor argumenterer Venstre ofte for at sænke statens tilskud og derved mindske statens rolle. Privatskoler og privathospitaler er også stærkt bakket op ad Venstre, der mener, at konkurrence på markedet sikrer den bedste service til borgerne. Venstre går også ind for et tæt samarbejde mellem Danmark og EU, mens partiet prioriterer miljø og klima mindre højt, dog i stigende grad. Flygtninge skal også begrænses i stor grad ifølge partiet, mens kongehuset skal bevares, fængselsstraffe skal være relativt hårde og kirken og stat skal blive sammen.

Det Konservative Folkeparti går ind for betragteligt lavere skatter til danskerne og virksomhederne. Partiet deler Venstres holdning om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”, hvilket betyder lavere tilskud til arbejdsløse. Samtidig er partiet kendt for at gå ind for meget hårde fængselsstraffe, flere penge til militæret og stor støtte til kongehuset og kirken. De danske familier spiller en stor rolle hos Det Konservative Folkeparti, der traditionelt har stået for en politik, som tillægger de danske familier et stort ansvar i opdragelse af samfundets borgere. Derfor skal vilkårene for de danske familier også være så gode som mulige ifølge Konservative. Derudover skal Danmark arbejde tæt sammen med EU – specielt økonomisk. Hvad angår flygtninge, skal Danmark optage færre for i stedet hjælpe til i områder omkring de lande, hvor krigene foregår.

Liberal Alliance er det parti i Danmark, som går ind for størst skattelettelser. Det gælder både for almene danskere og virksomheder. Særligt topskatten er noget, partiet arbejder for at få afskaffet. Statens rolle i uddannelse, sundhed og lignende skal også nedtones ved at øge udbuddet af privathospitaler, privatskoler og generelt lade offentlige ydelser koste penge i stedet for at være gratis. Partiet er også store fortalere for det enkelte menneskes frihed, hvilket betyder, at staten skal bestemme så lidt som muligt. Flygtningestrømmen skal begrænses, men Danmark skal stadig tage imod kvoteflygtninge. Klima og miljø er vigtigt ifølge partiet, men det hjælper ikke, når staten går ind og sætter regler og love op hele tiden. I stedet skal man give markedet de bedste vilkår for selv at løse problemet. Liberal Alliance er dog ikke det parti, der lægger mest vægt på klima og miljø, men ligesom stort set alle andre partier, går de ind for den grønne omstilling. Partiet er fortaler for EU – særligt det økonomiske samarbejde i unionen. Angående forsvar går partiet ind for en afskaffelse af værnepligten for i stedet at have et professionelt militær, der er mere kampdygtigt men koster mindre.

Dansk Folkeparti (DF) går ikke ind for skattelettelser som udgangspunkt, da de mener, at det er vigtigt at forsørge ældre og mindre bemidlede i samfundet. Den danske velfærdsstat er altså meget vigtig for Dansk Folkeparti. Derfor mener partiet heller ikke, at Danmark skal optage særlig mange flygtninge. Det belaster den danske økonomi for meget, mens de også mener, at den danske kultur skades, hvis der kommer for mange mennesker med en anden kultur. Dansk Folkeparti har traditionelt været det mest flygtninge-/indvandreskeptiske parti i Folketinget, men ved seneste valg blev Nye Borgerlige valgt ind, som er endnu mere kritiske end DF. Det er særligt de muslimske indvandre, som er for kulturelt forskellige fra den danske kultur ifølge Dansk Folkeparti. DF går også stærkt ind for traditioner, hvor de ser kongehuset og kirken som vigtige hjørnesten. Klima og miljø har et mindre fokus hos partiet, som dog – ligesom alle andre partier – går ind for et grønnere Danmark.

Nye Borgerlige er det nyeste parti i Folketinget. Partiet har gjort sig særligt bemærket for deres holdning til islam, som skal forbydes i Danmark ifølge dem. Det indebærer, at piger ikke må bære tørklæder i skolen, og at islam ikke skal have samme rettigheder som andre trossamfund – eksempelvis vielsesret. Partier er derfor også imod indvandre og flygtninge, særligt når disse kommer fra tredjeverdenslande, hvor de bl.a. mener, at flygtninge skal smides ud af Danmark, så snart de begår én kriminel handling. Derudover går partiet ind for markant lavere skat til virksomheder og borgere, ligesom de mener, at staten generelt skal fylde mindre i borgernes liv. De går ind for hårde straffe, bevarelse af kongehuset og flere penge sat af til militæret (hvor værnepligt skal være for både mænd og kvinder). Partiet mener, at der skal gøres noget ved klimaudfordringen, men kun så længe at det ikke skader det danske erhvervsliv, og partiet er som det eneste i Folketinget ikke afvisende over for brug af kernekraft, som de ser som en mulig løsning. Derfor ønsker de også at gøre det for muligt for staten at finansiere forskning i kernekraft.

Alternativet er et af de nyere partier i Folketinget. Partiets måske vigtigste mærkesag er styrkelse af deltagerdemokratiet. De lægger stor vægt på at involvere danskerne så meget som muligt i beslutningsprocessen. Partiet forsøger også at øge sine egne medlemmers indflydelse på partiets politiske holdninger. Broen mellem politikerne og borgerne skal være stærkere, og det sker ved at ændre den politiske kultur i Danmark ifølge partiet. Alternativet er også Danmarks ”grønne” parti, som prioriterer klima og miljø meget højt. Det ses også i deres holdning til ting som skat, hvor de ikke går ind for lavere eller højere skat, som de andre partier. I stedet mener partiet, at skattesystemet skal ændres, så det også retter sig mod beskyttelse af miljø og klima. Skulle man alligevel forsøge at sige noget traditionelt om partiets skattepolitik, går de ikke ind for en generel sænkning af skatten. Alternativet er også fortalere for accept af flygtninge, som partiet ikke nødvendigvis ser som en belastning for samfundet men derimod som en mulig gavn. Partiet støtter op om EU-samarbejdet men lægger vægt på, at det skal øge fokusset på miljø og klima.