NATO er først og fremmest en vestlig organisation. Det ligger i selve forsvarsalliancens navn, at den dækker landene omkring det nordatlantiske ocean. NATO bliver af mange set som “USA & Venner”, og det skyldes, at samarbejdet har en pris for de deltagende lande: Til gengæld for at vi nyder godt af USA’s beskyttelse under alliancen, så forventes det også af os, at vi støtter USA i internationale spørgsmål om krig, fred og handel.

Kernen i det militære samarbejde er artikel 5 – den såkaldte ‘Musketéred’: “Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod én eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle”.

Som medlem af NATO skal vi altså hjælpe eksempelvis Letland, Tyrkiet eller USA, hvis de bliver angrebet og omvendt skal de hjælpe os.

I modsætning til FN er NATO altså ikke noget de enkelte lande betaler penge til for sammen at kunne have et militær. I NATO handler det derimod om, at du bruger nok penge på dit eget militær, så du er klar til at hjælpe dine allierede. 

Ifølge aftaler i NATO skal hvert land bruge, hvad der svarer til 2% af landets BNP (samlede årlige produktion) på militærudgifter. Mange lande lever dog slet ikke op til det krav, og den engelske avis The Economist har lavet ovenstående graf for at vise hvilke lande, der ligger under den røde linje på 2%.

For Danmarks vedkommende er der lang vej fra 1,17% til 2%, også selvom de danske politikere har signaleret, at de er klar til at komme tættere på kravet, da USA er begyndt at lægge hårdt pres på. I dag bruger USA omkring 664 mia. dollars om året eller svarende til 72% af alliancens samlede udgifter, mens Danmark kun bruger ca. 4,2 mia. dollars årligt (svarende til 0,5% af de samlede udgifter hos medlemslandene).