Kulturbegrebet kan meget nemt komme til at virke uoverskueligt og tvetydigt. Det skyldes, at der er flere måder at arbejde med kulturbegrebet: Det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. 

I det beskrivende kulturbegreb ser man kulturer som afgrænsede enheder. Eksempelvis den danske kultur, den tyske kultur og den amerikanske kultur. Derfor mener man også, at det er muligt at bestemme nogle fællestræk, som hører til hvert område – altså nationalkulturer. 

I det beskrivende kulturbegreb tror man på, at kulturer kan forklare personers handlinger. Ved at forstå en nationalkultur og de værdier, vaner, normer og adfærd, der er i denne, kan man forstå, hvorfor en person fra en kultur gør, som hun gør, og hvordan hun kan forventes at handle.

Hvis man eksempelvis ser en japaner arbejde rigtig hårdt, ville man forklare det med, at det ligger til den japanske kultur. 

Det komplekse kulturbegreb arbejder ikke med lige så faste rammer.

I det beskrivende kulturbegreb afgrænser man som sagt kultur til nationalkulturer, hvor alle personer i nationen tilhører den givne nationalkultur. I det komplekse kulturbegreb mener man derimod ikke, at alle personer i en nation kan tilskrives den samme kultur. I stedet må man arbejde med de forskelle, der er i kulturer – også inde i en nation. Derfor tilhører begreber som subkultur og modkultur også det komplekse kulturbegreb.

Men det handler ikke bare om, at der findes mindre enheder som subkulturer og modkulturer. Forskellen på de to kulturbegreber er mere grundlæggende. I det komplekse kulturbegreb ses kultur ikke som afgrænsede bokse, der kan forklare menneskers handlinger. I stedet er kultur noget, der konstant opstår og ændrer sig, når mennesker mødes.

I mødet mellem mennesker påvirker de hinanden og sammen skaber de nye kulturer og ændrer på allerede eksisterende kulturer. Når en ældre herre lærer at bruge en computer, så ændrer han sin egen måde at tænke og handle på. Hvis nok ældre mennesker gør dette, så kan man ikke længere sige, at ældrekulturen ikke kan finde ud af IT. Så har ældrekulturen ændret sig i samfundet. 

Derfor kan man heller ikke ifølge det komplekse kulturbegreb forklare folks handlinger ud fra deres kultur. Enhver person er en del af mange kulturer, og disse kulturer ændrer sig konstant.

 

Der er altså forskel på, hvordan man kan forstå kulturbegrebet. Denne forskel er vigtig at forstå, da det kan hjælpe med at forstå, hvorfor personer, der diskuterer kultur, ofte er uenige. Det sker nemlig ganske ofte, at to personer diskuterer kultur og er meget uenige, men at det simpelthen skyldes, at de diskuterer ud fra hvert deres kulturbegreb. Så kan det være meget svært at blive enige.

Ligesom så meget andet er det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb dog ikke så sort/hvide i virkeligheden, som de er i teorien. Mange personer i den virkelige verden kan både se pointer i det beskrivende og det komplekse kulturbegreb, alt afhængigt af hvordan situationen lige er. Derfor er der også mange personer, der – uden at vide det – veksler mellem at tale om kultur ud fra det beskrivende kulturbegreb og ud fra det komplekse kulturbegreb. 

 

Hovedpointer:

(1) Man kan anvende kulturbegrebet på to måder: Det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb.

(2) Det beskrivende kulturbegreb antager, at alle folk hører til én kultur, og at denne kultur kan være med til at forklare, hvorfor de handler, som de gør.

(3) Ved det komplekse kulturbegreb opfattes kultur som noget, der konstant opstår og forandrer sig i mødet mellem mennesker.

(4) I virkelighedens verden bruger folk ofte begge begreber, afhængigt af hvilken situation der er tale om. 

Centrale begreber:

Det beskrivende kulturbegreb

Det komplekse kulturbegreb