Iet samfund har man det, man kalder en majoritetskultur, som er flertallets kultur. I et land som Danmark er vi alle forskellige, men der er alligevel nogle kulturelle fællestræk, som en stor del af os deler. Vi tror på demokrati, holder jul og fejrer fødselsdage med danske flag. Det er altså en kultur, som et flertal af os deler.

I et samfund har man dog også det, man kalder minoritetskulturer, som tilhører forskellige mindretal i samfundet. Der findes eksempelvis grupper i det danske samfund, som ikke fejrer jul,

Hvis vi forestiller os en skoleklasse – lad os kalde den 8.a. Her eksisterer der en klassekultur, som deles af alle i klassen. Man rækker hånden op, når man vil sige noget, og der spilles rundbold i frikvarteret. Der eksisterer med andre ord en fælles kultur. Nu kommer der to nye person ind klassen, som bare taler, når de har noget at sige, og som bruger frikvarteret på at spille bowling med deres fodbold og tomme flasker. 

I 8.a eksisterer der altså nu en majoritetskultur, som deles af flertallet, og en minoritetskultur i form af de to nye personer. 

Mødet mellem majoritetskulturer og minoritetskulturer sker ofte på landsplan, hvor nationalkulturen (som jo er lig majoritetskulturen) oplever, at der kommer andre kulturer til, som lige pludselig udgør minoritetskulturer. Som samfund kan man håndtere dette på forskellige måder: Assimilation, pluralistisk integration og segregation. Begreberne lyder måske lidt komplicerede, men de er faktisk ret ligetil.

Lad os igen tage fat på 8.a og se, hvordan klassen kan håndtere de to nye personer:

Hvis eleverne i 8.a ikke mener, at det er godt for deres klasse, at der pludselig er forskellige kulturer, kan de kræve, at de to nye personer (og alle andre som ikke passer ind) tilpasser sig majoritetskulturen. I timen skal de begynde at række hånden op, og i frikvarteret skal de spille rundbold. 

Denne metode kaldes assimilation og handler altså om, at minoritetskulturerne tilpasser sig majoritetskulturen.

Hvis nu eleverne i 8.a i stedet bestemte sig for at prøve at bowle hver anden dag sammen med de nye og en gang imellem sige noget uden at have rakt hånden op, mens at de dog stadig mest spillede rundbold og rakte hånden op, så ville de have benyttet pluralistisk integration.

Her tilpasser majoritetskulturen og minoritetskulturen sig hinanden, så begge kulturer kan eksistere sammen med hinanden.

Det kunne også være, at 8.a besluttede sig for, at det simpelthen ville være bedst, hvis de to elever holdt frikvarter for sig selv og havde timer for sig selv. På den måde ville ingen behøve at tilpasse sig hinanden, fordi flertallet og mindretallet bare levede isoleret fra hinanden.

Dette kaldes segregation og er den tredje og sidste af de tre metoder til at håndtere mødet mellem minoritetskulturer og majoritetskulturer.

Hovedpointer:

(1) I et samfund eksisterer der en majoritetskultur, som tilhører flertallet, og minoritetskulturer, som tilhører mindretal.

(2) Assimilation handler om, at minoritetskulturen indordner sig efter majoritetskulturens principper.

(3) Pluralistisk integration handler om, at minoritetskulturen og majoritetskulturen begge ændrer sig for at kunne leve sammen uden at skulle glemme deres egne kulturer.

(4) Segregation handler om, at minoritetskulturen og majoritetskulturen lever fuldstændig isoleret fra hinanden.

Centrale begreber:

Majoritetskultur

Minoritetskultur

Assimilation

Pluralistisk integration

Segregation