Man kan altså skelne mellem direkte demokrati og repræsentativt demokrati, når man taler om den måde, som beslutninger vedtages på i et demokrati. Én ting er dog, hvordan demokratiske beslutninger vedtages, noget andet er, hvordan man indretter det demokratiske samfund.

Er demokrati noget, som man dyrker hvert fjerde år, når man stemmer, eller skal demokrati  være en livsstil, man har i et samfund? I et land som Danmark, hvor det repræsentative demokrati fylder mest ved de politiske beslutninger, kan man hurtigt komme til at tro, at demokratiet primært spiller sin rolle, når borgerne stemmer på politikerne. Det er dog ikke så ligetil. Der er nemlig forskellige opfattelser af, hvordan man bør indrette et demokrati, hvor ‘deltagelsesdemokrati’ og ‘konkurrencedemokrati’ er de mest populære.

 Hvis man er tilhænger af deltagelsesdemokratiet, ser man ikke bare demokratiet for at være processen, hvor folk stemmer. Et demokratisk samfund bør i stedet indrettes, så den enkelte borger har direkte indflydelse på så mange afgørelser som muligt. Hvis borgeren har direkte indflydelse på, hvad der besluttes, så vil borgeren også sætte sig mere ind i sagen. På den måde øger demokratiet borgernes viden.

Man kan hurtigt komme til at blande deltagelsesdemokrati og direkte demokrati sammen, da de begge handler om, at borgerne har direkte indflydelse. Deltagelsesdemokrati kan dog godt fungere i et samfund som det danske, hvor politik oftest foregår igennem repræsentativt demokrati. Hvis borgeren føler, at han/hun godt kan påvirke beslutninger ved at deltage i demonstrationer, melde sig ind i interessegrupper osv., har samfundet nemlig stadig et element af deltagelsesdemokrati.

Det er dog ikke alle, som mener, at samfundet skal indrettes efter deltagelsesdemokratiets principper. Tilhængerne af konkurrencedemokratiet mener derimod, at demokratiet primært bør handle om, at borgeren går op og stemmer på en politiker.

I det moderne samfund er de fleste mennesker travle og har ikke tid til at sætte sig ind i alle sager. Derfor mener man, at det er bedst, at borgerne stemmer på en politiker, som har mere viden om forskellige emner og har tiden til at sætte sig ind i detaljerne. På den måde sikres det, at samfundet får truffet de bedste beslutninger, da det på den måde er de mest vidende personer, som er ansvarlige for dem.

Samtidig konkurrerer politikerne om borgernes stemmer, og man får derfor de bedste politikere valgt ind, mens at politiske valg også fint sikrer, at befolkningens holdninger bliver repræsenteret igennem de valgte politikere.

I et samfund som det danske kan man både se aspekter af deltagelsesdemokratiet og konkurrencedemokratiet. Mange beslutninger overlades til politikerne, mens folk passer deres hverdag, hvilket peger i retning af et samfund indrettet efter konkurrencedemokratiet.

Men når man går på Facebook og ser ophedede politiske debatter mellem almindelige borgere, er det et tegn på deltagelsesdemokratiet. Folk engagerer sig ikke kun i de politiske beslutninger hvert fjerde år ved stemmesedlen men også i deres hverdag.