Egon får en løncheck fra sin arbejdsplads hver måned. 20% af lønnen sætter han ind på en bankkonto, som skal bruges til, når Egon går på pension. Det er altså penge, som Egon sparer op. Nogle af pengene gemmer han også lige bag sin Bruno Mars-plakat på soveværelset. De er derfor også en del af hans opsparing. 

Resten af pengene bruger han på ting som husleje, mad, koncerter, klipninger og tøj. Alle de penge, Egon bruger på varer og tjenester, kaldes Egons forbrug. Tjenester beskriver her de ting, der ikke er en direkte vare men derimod en ydelse (fx klipning).

Hvordan kan ting som husleje være forbrug? Der skal man forstå det på den måde, at Egon bruger lejligheden dagligt. Det er altså en vare, han forbruger. Sådan gælder det med alt forbrug: Man betaler for en vare eller tjeneste for at få ret til at bruge den. 

Som forbruger har man nogle krav til det produkt, man køber. Køber du en sandwich, forventer du måske, at den er lækker. Du forventer i hvert fald, at den stiller din sult. Derfor vil du også være skuffet, hvis den hverken er lækker eller gør dig mæt.

En af forburgernes mest brugte metoder til at vurdere en vare er dens pris: En høj pris signalerer som regel god kvalitet. Hvis en computer er dyr, er det nok, fordi den er bedre end en billig computer. Det betyder ikke, at vi altid køber det dyreste – det afhænger af, hvad man har af krav til produktet.

Pris og kvalitet går dog ikke altid hånd i hånd. Faktisk kan det modsatte være tilfældet. Eksempelvis er nogle af de billige solcreme faktisk langt bedre end de dyre solcreme.

Også mærket, der står bag produktet, har indflydelse på vores beslutning. Er det et mærke, vi kender, kan vi nemlig vurdere produktet ud fra, hvilken kvalitet mærket normalt laver, og hvor glade vi generelt er for varer produceret af mærket. 

 Som forbruger er vi også påvirkede af vores omgivelser. Et godt eksempel er iPhonen, som de danskere forbrugere har stor kærlighed for. I 2017 havde over halvdelen af danskerne en iPhone!

Der er ingen tvivl om, at iPhonen er god, men det er alligevel pudsigt, at den er så meget mere populær i Danmark end i mange andre lande.

Forklaringen kan findes i det, man kalder bandwagon-effekten. Den beskriver det forhold, at i takt med at et produkt bliver populært, vil flere også have lyst til at købe det. Bandwagon-effekten optræder flere steder i samfundet men langtfra altid.

Det modsatte af bandwagon-effekten er snob-effekten. Den beskriver, hvordan nogle forbrugere vil have mindre lyst til at købe et produkt, hvis alle andre har det.