Det er dog ikke kun politikerne på Christiansborg, som bevidst kan påvirke samfundsøkonomien med deres finanspolitik. I et land som Danmark har vi også en Nationalbank. Hvor Folketinget og regeringen har magten over finanspolitikken, så bestemmer Nationalbanken over pengepolitikken!

Pengepolitik handler om, hvor mange penge, der skal være ude i samfundet. Altså ikke hvor mange produkter og varer, som skal produceres, men derimod hvor mange pengesedler og mønter og mobilpay-tal-penge, der skal være.

Nationalbanken styrer antallet af penge gennem renten, som de fastsætter. En rente er et udtryk for, hvad prisen er på at låne penge af andre. Danske Bank, Nordea og Spar Nord låner deres penge i Nationalbanken. Nationalbanken kan derfor også ses som “bankernes bank”.

Hvis Nationalbanken sætter en lav rente, så er det billigt at låne penge, og så låner de normale banker en hel masse. Hvis renten omvendt bliver sat højt, så er der ikke nogen, der gider låne.

På den måde kan Nationalbanken ved at sætte renten have direkte indflydelse på, hvor mange penge der gennem bankerne ender med at komme ud i økonomien.

Når det er lavkonjunktur, så sætter Nationalbanken en lav rente. Så bliver det billigt for bankerne og dernæst forbrugerne at låne penge. Jo flere penge borgerne har, jo flere penge forbruger de, og på den måde kan der komme gang i økonomien igen!

Omvendt i højkonjunktur så vil Nationalbanken passe på med at have en for lav rente og vil i stedet for sætte den højt. På den måde undgår de, at økonomien går helt amok, og inflationen skyder til himmels!