Økonomisk vækst og bæredygtighed
For mange mennesker kan en lavkonjunktur være mega træls! Måske de lige har købt hus eller har planlagt en hammerdyr krydstogtssejlads til Antarktis, og så bliver de lige pludselig fyret i stedet for at få en lønforhøjelse…
Af samme grund er det et mål for flere politikere at prøve at undgå så store udsving i økonomien. De vil gerne acceptere en svagere højkonjunktur, hvis lavkonjunkturen til gengæld bliver mindre slem. Altså mindre gode “gode tider” til gengæld for mindre dårlige “dårlige tider”.
Det er dog ikke særlig let at mindske lavkonjunkturerne. Politikerne har kun magt over én del af hele det økonomiske system, og det er statens udgifter. Folketingets politikere kan beslutte at øge de offentlige udgifter eller mindske dem. De kan også vælge at hæve skatteniveauet eller sænke det.
Den økonomiske politik, som Folketinget og regeringen har magt over, hedder ‘finanspolitikken’. Politikerne kan enten føre en ‘ekspansiv’ eller ‘kontraktiv’ finanspolitik. Under en ekspansiv finanspolitik, så holdes skatteniveauet lavt, og staten bruger en masse penge på eksempelvis offentligt ansatte og byggeprojekter. Under en kontraktiv finanspolitik, så hæver politikerne skatten og skærer ned på de offentlige udgifter.
Hvis man som politiker ønsker at mindske konjunktur-udsvingene i økonomien, så kan man følge en simpel idé fra den gamle engelsk økonom John Maynard Keynes: I højkonjunktur skal man føre en kontraktiv finanspolitik, og i lavkonjunktur skal man have en ekspansiv finanspolitik!
Lad os prøve at tænke det igennem: Når økonomien går skidt og virksomhederne fyrer, så skal staten ansætte folk. På den måde sikrer staten, at der kommer penge ud i samfundet, som kan blive brugt på virksomheders produkter, som så til gengæld vil hyre flere arbejdere. Når økonomien så har det okay igen, og virksomhederne gerne vil have fat i medarbejdere, så skal staten fyre deres. Nu er der jo ikke behov for, at staten bruger penge på de ekstra ansatte for at hjælpe økonomien, da virksomhederne sørger for, at danskerne kommer i arbejde.
Når økonomien buldrer derudaf, og folk har masser at penge at forbruge af, så skal staten til gengæld tage flere i skat. Når økonomien så går i stå, og folk mangler penge, så sænker staten skatterne igen, og borgerne kan beholde flere selv til forbrug.
Hovedpointer:
(1) Udsving i samfundsøkonomien kan gøre det svært for folk at planlægge deres eget budget langsigtet.
(2) Den økonomiske politik, som Folketinget og regeringen har magt over, hedder ‘finanspolitikken’.
(3) Med en ekspansiv finanspolitik øger staten dens udgifter og mindsker skatterne.
(4) Med en kontraktiv finanspolitik mindsker statens dens udgifter og øger skatterne.
(5) Idéen bag keynesianisme er, at man fører en ekspansiv finanspolitik, når der er lavkonjunktur, og fører en kontraktiv finanspolitik under højkonjunktur.
Centrale begreber:
Finanspolitik
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik
Keynesianisme
Klassediskussion 3
Keynesianisme
Hvorfor er keynesianisme smart? Hvad går det ud på?
Klassediskussion 4
Staten som løsning
Keynesianismen kræver, at staten er i stand til at opdage, at der er lavkojunktur og så med det samme gennemfører ekspansiv finanspolitik igennem en række politiske tiltag. Hvordan passer den idé, i forhold til det politiske system vi har i Danmark?