Hvor får du dine penge fra? Måske slår du dine forældres græs om sommeren? Måske du sælger blomster i en lille butik? Eller måske du ejer en større tømrervirksomhed med 30-40 ansatte og tjener kassen på deres hårde arbejde?

Ligegyldigt hvad, så ved du nok, at der nogle gange er mange ting at lave, og på andre tidspunkter er der mere stille. Sådan er det også med samfundsøkonomien – det går op og ned!

I økonomi kalder man det for højkonjunktur, når det går godt, og lavkonjunktur, når det går skidt! Det kan være svært at sige, hvor lang tid en konjunktur varer, men der kan godt være 7 gode år, før der kommer 7 magre.

I en højkonjunktur er der flere, der får et arbejde – arbejdsløsheden falder altså. Dem, der har et arbejde, får samtidig lønforhøjelser. Almindelige danskere får altså flere penge mellem hænderne, og når det sker, så begynder de også at købe mere. Når forbruget stiger, så stiger virksomhedernes salg også, og de får nu råd til at ansætte endnu flere og give endnu flere lønforhøjelser!

 Hvorfor stopper festen så?

På et tidspunkt bliver lønningerne så høje, at virksomhederne ikke længere har råd til at ansætte flere og kan blive nødt til at fyre i stedet. Virksomhederne når også til et punkt, hvor de simpelthen får produceret flere varer, end forbrugerne har lyst til at købe. Når først virksomhederne begynder at fyre, så falder lønningerne, og snart falder forbruget og dermed salget også. 

Det er ikke altid nemt at forudsige, hvornår økonomien vil bevæge sig ind i en lavkonjunktur. Den kan komme hurtigere, end man lige går og tror!