Virkeligheden er dog sjældent lige så sort-hvid, som vores styreformsbegreber indikerer. I stedet for at tale om, at et land er et demokrati, diktatur, teokrati eller noget fjerde taler man ofte om, hvor demokratisk et land er. En lav grad af demokrati peger da på, at det er en anden styreform, der er gældende (ofte diktatur af en eller anden art).

For at måle graden af demokrati kan det være nødvendigt at opsætte nogle indikatorer (altså områder man måler på – fx borgernes rettigheder eller graden af korruption), som man kan måle i virkeligheden. På baggrund af disse indikatorer kan man så beskrive graden af demokrati i et land og sammenligne det med andre lande, hvor man har målt på samme indikatorer.

Ved at opsætte nogle indikatorer kan man altså vurdere, hvor demokratisk et land er. Der er dog ikke bred enighed blandt forskere om hvilke indikatorer, der bør tælles med, og hvor meget de forskellige indikatorer skal tælle i den samlede bedømmelse. Nogle mener, at så længe der afholdes valg, så er der tale om et demokrati. Det er dog ikke flertallets holdning. I stedet undersøger man ofte de politiske valg og borgernes rettigheder.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er et eksempel på, hvorfor det ikke altid er godt nok at måle demokrati på valg. Til præsidentvalget i Rusland i 2012 formåede han nemlig at sikre sig hele 107 % af stemmerne ved et enkelt valgsted, hvilket tyder på, at der var foregået noget valgfusk.  

Derfor undersøges politiske valg ofte mere, end hvorvidt de finder sted eller ej. Hvis der foregår valg i et land, undersøger man ofte, om valgene er:

• Regelmæssige: Der afholdes valg relativt ofte.
• Hemmelige: Borgerne kan afgive deres stemme i hemmelighed.
• Lige: Alle stemmer tæller lige meget.
• Almindelige: Alle (voksne) borgere har ret til at stemme og stille op til valgene.
• Konkurrenceprægede: Oppositionen (de partier, der ikke har magten) får lige så meget taletid i medierne som de regerende partier.

Hvis alle disse kriterier er opfyldt, er landet meget demokratisk, hvad angår dets valgproces. Jo flere af dem, der ikke er opfyldt, jo mindre demokratisk er valgprocessen.

Når man undersøger graden af demokrati og vil se på borgernes rettigheder, er disse nogle af de hyppigt brugte indikatorer:

• Mindretalsbeskyttelse: Hvilke rettigheder har landets mindretal (eksempelvis det danske mindretal i Tyskland)?
• Personlige friheder: Hvordan står det til med borgernes ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, ret til privatliv og ret til at vælge egen seksualitet?
• Pressefrihed: Hvor fire hænder har pressen til at skrive, hvad de vil (eksempelvis kritik af regeringen)?
• Retssystemet: Bliver borgerne behandlet lige af retssystemet, og handler retssystemet altid efter loven?
• Korruption: Er borgerne nødsaget til at bestikke politi osv., og modtager politikerne bestikkelse i stedet for at handle i borgernes interesse?