På level 1 gennemgik vi, hvordan diskussionen om velfærdsturisme er en del af den offentlige debat. Nu skal vi se på et lidt mere komplekst emne, som også handler om, hvilken betydning udlændinge har for velfærdsstaten. Denne gang handler det dog om flygtninge og deres rolle i velfærdsstaten.

I de sidste fem år har Europa, og ikke mindst Danmark, oplevet en massiv tilstrømning af flygtninge fra både Afrika og Mellemøsten, også kaldes flygtningekrisen. Det medfører selvfølgelig er række komplikationer og diskussioner, og en af dem går på, hvordan den danske velfærdsstat skal reagere på de udfordringer, som flygtningestrømmene udgør for velfærdsstaten.

Der er rigtig mange facetter og nuancer, man kan tage fat på i forbindelse med flygtningekrisen. Men først en lille quiz:

.

Hvis vi vender blikket mod det økonomiske aspekt først, kan man argumentere for, at en stor tilstrømning af flygtninge både rummer muligheder og farer. En klar økonomisk ulempe er, at den danske stat på sigt kan komme til at yde bistand til en række flygtninge, som potentielt ikke kommer ud på arbejdsmarkedet og derfor skal forsøges af det offentlige. Det kan blive dyrt, hvis flygtningenes hjemland er så plaget af konflikt, at de ikke kan komme hjem, mens de samtidig ikke er en del af det danske arbejdsmarked!

Omvendt kan man argumentere for, at hvis flygtninge ikke havner på overførselsindkomster, men derimod kommer i arbejde, så kan de være en bidragende kraft til den danske velfærdsstat.

Hvis vi nu retter opmærksomheden mod andre udfordringer, som velfærdsstaten oplever ved store flygtningestrømme, er det interessant at fokusere på de institutionelle udfordringer, som velfærdsstaten står overfor. Med institutionelle udfordringer menes udfordringer, der relaterer sig til, hvordan vi indretter vores institutioner (skolen, sundhedsvæsenet osv.). Eksempelvis hvordan velfærdsstaten skal forholde sig til flygtningebørn i folkeskolen, der taler dårligt dansk (eller ingen dansk). Hvordan tager velfærdsstaten bedst fat om dem? Skal de gå i normale folkeskoler, eller burde de gå i skoler, hvor man kun lærer dansk?

Det kunne også være spørgsmålet om, hvad for noget mad, der skal serveres i kantiner på arbejdspladser. Der lægges med andre ord op til en diskussion af, hvorvidt velfærdsstaten skal tilpasses flygtninge, eller om den skal bruges til at tilpasse flygtninge til det danske samfund.

Der er mange holdninger på området, og flygtningekrisen har givet rig mulighed for at tænke over de udfordringer, velfærdsstaten møder ved store flygtningestrømme -og hvordan man kan løse disse.