Overenskomster er lidt specielle. Lad os forestille os en overenskomst mellem en fagforening for Danmarks tjenere og en arbejdsgiverforening, der dækker Danmarks restauranter. Efter lange og hårde forhandlinger når de to parter måske frem til, at tjenerne på restauranterne skal have en timeløn på 150 kr. i timen.

Den overenskomst gælder nu for alle restauranter, som er en del af arbejdsgiverforeningen. Hvis du arbejder på én af de restauranter, så får du en løn på 150 kr. i timen. Det efterlader dog to forskellige grupper lidt mærkeligt: Hvad med de arbejdere, som er en del af fagforeningen, men som ikke arbejder på én af de restauranter, som falder under arbejdsgiverforeningen? Og hvad med de arbejdere, der er på én af restauranterne, men som ikke er en del af fagforeningen?

Hvis du ikke arbejder på én af de restauranter, som er en del af overenskomsten, så er det bare surt. Sådan var det i lang tid med flyselskabet RyanAir. Selskabet nægtede at være en del af overenskomsten for flypersonalet, og på den måde fik stewardesserne ikke meget ud af det, hvis de var medlem af en fagforening.

Der er også nogle arbejdere, som er i en virksomhed, der har indgået en overenskomst, men hvor arbejderne ikke er medlem af en fagforening selv. De arbejdere nyder altså fordelene af fagforeningernes forhandlinger uden selv at bidrage ved at betale kontingent (medlemsregninger) til fagforeningerne. Denne tilgang bliver af mange kritiseret som snylter-agtig og usolidarisk.

På samme måde er der også arbejdere, som melder sig ind i såkaldte ‘gule’ fagforeninger. Gule fagforeninger er meget billige at være medlem af, men det skyldes, at de slet ikke forhandler med arbejdsgiverforeninger. Stadig flere vælger at melde sig ind i gule fagforeninger i stedet for traditionelle fagforeninger, og det kan på sigt svække arbejderne i overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne.

De danske fagforeninger er altså under pres. Ikke nok med at flere danskere melder sig ud af fagforeningerne eller i stedet vælger gule fagforeninger, så kommer der også østeuropæere til Danmark, som slet ikke kender fagforeningsprincippet. De er ikke vant til den danske arbejdsmarkedsmodel og er derfor ikke klar over, at de svækker den, når de vælger at arbejde for virksomheder, som ikke har indgået overenskomst. Når udlændinge kommer til Danmark og arbejder til en lavere løn end den, som er blevet aftalt gennem overenstkomstforhandlinger, så kaldes det for ‘social dumping’.