Som level 1 viste, så er i der i dag en stor grad af arbejdsdeling mellem verdens lande: Nogle har en højtuddannet befolkning, som kan klare nogle særlige udfordrende opgaver, mens andre lande har en mindre uddannet arbejdskraft, men hvor timelønnen til gengæld er meget lav. Og som level 2 viste, så giver det god mening ud fra et overordnet økonomisk perspektiv, at de forskellige lande specialiserer sig i forskellige opgaver.

For den enkelte danske arbejder kan den internationale arbejdsdeling dog have store konsekvenser: Arbejderen kan simpelthen miste sit job i Danmark.

Den danske arbejder risikerer at miste sit job på grund af fænomenet ‘outsourcing’. Outsourcing betyder, at danske virksomheder rykker dele af deres produktion fra Danmark til eksempelvis Østeuropa eller Asien. Disse steder er arbejdskraften billigere, og som den økonomiske teori viser, giver det altså bedst mening, hvis simpelt arbejde bliver klaret dér. 

For den enkelte danske arbejder er det dog hårdt, hvis ens arbejdsplads bliver nedlagt, fordi opgaven skal klares i udlandet i stedet.

Som følge af Ricardos økonomiske teori, så er det bare en fordel samlet set, hvis Danmark dropper sine arbejdspladser for lavtuddannede. Men de danskere, som bliver fyret, har jo netop en kort uddannelse, og derfor kan de ikke bare med lethed hoppe over i et job for højtuddannede, som Ricardo ellers vil have dem til.

Det er derfor en stor diskussion i Danmark, om man eksempelvis skal prøve at forhindre outsourcing, eller om man modsat skal blive bedre til at efteruddanne de mennesker, der mister deres job.

Det er let at sidde og sige, hvad der på papiret giver bedst mening ud fra økonomisk teori, men man skal huske, at beslutningerne har konsekvenser for rigtige mennesker, som ikke er ligeså fleksible, som tallene på papiret!